Disturbed: Asylum

Disturbed:

Asylum

Reprise Records/Warner Music

Er udkommet

Amerikanske Disturbed må efterhånden tage prisen som det absolut mindst innovative band i den mere hårdtslående kategori.

Den trend fortsætter de fire nu-metallere på femte udspil ”Asylum”, hvor bandet stort set ikke ændrer noget som helst i forhold til forgængeren ”Indestructible”.

Hvorfor dog også gøre det?

Siden debuten "The Sickness" i år 2000, hvor bandet tog den dengang hysterisk populære nu-metal genre anført af bannerførererne fra Korn og tilføjede et par ekstra tangenter, har Disturbed solgt millioner af plader.

Selv i lille Danmark fylder de stort set KB Hallens ubarmhjertige betonunderlag hver gang, de kommer forbi.

Præcis ligesom koryfæer som Iron Maiden og AC/DC giver Disturbed altid giver fansene det, de forventer. Langt fra overraskende og på ingen måde overrumplende. Men uhyre driftsikkert.

Knap så oppustet

Alligevel fremstår nyeste åbenbaring som et betydeligt mere helstøbt album, end hvad vi tidligere har set fra den sortklædte kvartet.

Her har bandet formået at fastholde de tunge takter, men især forsanger Dave Draiman har skruet tilpas ned for de lamme macho-grynt og den forcerede oppustethed.

En sang som ”The Infection” er et fremragende eksempel på, at Chicago-bandet endelig har distanceret sig fra ligesindede som Korn og Slipknot og fundet deres egen lyd.

Plads til alle

Femte gang er i høj grad lykkens gang for Disturbed, der virkede til at være kørt fast i monotoniens tomgang på de to seneste skiver.

”Asylum” er langt fra et perfekt album, men det er stabilt, vanedannende og tilpas nyskabende.