Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
David Holmes: The Holy Pictures | musik.guide.dk

David Holmes: The Holy Pictures

<p> Soundtrackmesteren David Holmes har lavet et regulært og yderst personligt soloalbum, der burde ligge i top 20 på alverdens hitlister. Det er en rendyrket copycat-plade, der fascinerer fra begyndelse til slutning. </p>

David Holmes:

The Holy Pictures

Go Beat/Universal Music

Du kender 39-årige David Holmes, hvis du har set de semi-vellykkede “Ocean”-film, der har George Clooney og Brad Pitt i hovedroller.

Han har lavet musikken til både ”Ocean’s Eleven”, ”Ocean’s Twelve” og ”Oceans Thirteen”. Her er et kendetegn, at han blander moderne lyd med ol’ school rock og rul.

Du kender ham sådan set også, i hvert fald indirekte, hvis du har hørt Primal Scream og The Jesus And Mary Chain samt Simple Minds og Brian Eno.

Syret og poppet lyd

Hans nye album ”The Holy Pictures”, er nemlig i høj grad inspireret af den på en gang syrede og poppede lyd, som man finder på nogle af denne forskelligartede kvartets udgivelser.

At han lader sig inspirere er ingen overraskelse. Irske David Holmes er (også) dj, og har aldrig været bange for at sætte mange forskellige slags musik sammen på sine plader eller skilte med sine inspirationskilder.

Hvis du kender Simple Minds’ ganske eksperimenterende duoudgivelse, ”Sons And Fascination” og ”Sister Feelings Call”, er du på sporet.

Hvis du har Primal Scream på radaren og kender ”Screamadelica” og Vanishing Point”, er du også på rette vej, og hvis du har nogle af Jesus-pladerne, eller bare kender lidt til deres historiske miks af attitude, støjende guitar og Phil Spectors Wall Of Sound-vision, har du også fat i noget.

Eno og Bowie

Endelig vil et kendskab til Brian Enos elektroniske møde med David Bowie og Enos egne ambient-ambitioner i 1970’erne give dig et hint om, hvad David Holmes har stræbt efter – med succes.

”The Holy Pictures”, der forsøger at indramme Holmes' liv før og efter forældrenes død, fremstår nemlig som både meget gennemarbejdet og formfuldendt.

Det er et iørefaldende album fra begyndelse til slutning, og det virker overhovedet ikke som noget problem, at der i stor udstrækning veksles mellem vokalnumre og mere eller mindre instrumentale arrangementer. Det skyldes, at Holmes meget dygtigt har sørget for, at de instrumentale sager ikke bare er fyld.

Imponerende smukt

De har tværtimod lige så meget krop og sjæl som de vokale sager med afslutningen ”The Ballad Of Sarah And Jack” som et imponerende smukt eksempel på, hvordan et instrumentalt popnummer kan tage sig ud.

Pladen indledes med ”I Heard Wonders”, der i sit udtryk har noget af samme distance-kølighed, som man i sin tid fandt hos Jesus-brødrene Jim og William Reid. Ikke mindst vokalen – David Holmes’ egen – vækker minder om dengang i midtfirserne.

Når man hører efter, kan man dog ikke lade være med at lægge mærke til, at Holmes nuancerer sin drøm om The Jesus And Mary Chain med krystalklare keyboardklange og stor sprød guitarlyd a la The Shadows.

”The Story Of The Link” får ved hjælp af synthesizere en underliggende melankoli og dysterhed, som man også kan opleve på Bowies Berlin-trilogi, der blev skabt i samarbejde med bl.a. Brian Eno.

Men sangen får med sine enkle rå elektriske guitarelementer også et klart tilhørsforhold til rockmusikken, og sangen står tilbage som noget meget livsbekræftende.

Stenet danseudtryk

”Love Reign Over Me” har meget af det stenede danseudtryk, som man fandt på Screams ”Screamadelica”, mens ”Theme/I.M.C” har samme drømmestemning, som man kunne finde på et instrumentalnummer med Eno.

”Holy Pictures” er endnu en intelligent venlig hilsen til Jesus-drengene, mens ”Kill Her With Kindness” har noget af det smukke/sørgmodige psykedeliske astronaut-groove, som man fandt på Primal Screams must af et mesterværk, ”Vanishing Point”.

”Melanie” er en rendyrket hyldest til den særegne tempofyldte synthesizerbaserede dansemusik, som Simple Minds kreerede med søskendepladerne ”Sons And Fascination” og ”Sister Feelings Call”, hvorimod ”Hey Maggy” er ambientsmukt a la Eno.

Sniglytter på MySpace

Så er alle numre nævnt!

Det fortjener de, lige som ”The Holy Pictures” fortjener at blive et af årets bedst sælgende album.

Sådan går det ikke, bl.a. fordi andre bands og solister har højere prioritet, når pladeselskabet skal bruge penge på reklamer og promotion.

Men man kan håbe, at albummet bliver værdsat af mange flere end dem, der allerede har fået øje på det.

Et sted at begynde er på David Holmes’ MySpace-side.

Her kan man lytte til samtlige numre, og i første omgang finde ud af, om man deler min begejstring.

Der er ingen tvang...

Anmeldelse af Arcade Fire - Reflektor

29-10-2013: Rock: Det ambitiøse, modige band Arcade Fire kommer ikke rigtigt i mål med ambitionerne for nyt opus. Læs artikel

Anmeldelse: Mongrel: Better Than Heavy

21-02-2009: De kvindelige gæsterappere stjæler showet i supergruppen Mongrel, der tæller medlemmer af både Arctic Monkeys og Babyshambles.

Læs artikel

Anmeldelse af Suede - Night Thoughts

22-01-2016: Britiske Suede giver en udsolgt koncert i DR Koncerthuset den 1. februar. Der varmes op med et godt album. Læs artikel

Anmeldelse af Daughter - Not To Disappear

15-01-2016: Trioen Daughter fremstår sammentømret på nyt album med flere spændingsfelter. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...