Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af David Gilmour - Rattle That Lock | musik.guide.dk

Anmeldelse af David Gilmour - Rattle That Lock

Der hersker god ro og orden på stemningsfyldt nyt album med David Gilmour. ”Rattle That Lock” og ”Today” pynter på en plade med få instrumentalnumre.

Rock
David Gilmour
Rattle That Lock
Sony Music

Tid er en mærkelig størrelse, når det gælder den 69-årige Pink Floyd-guitarist David Gilmour. Der er gået ni år siden hans seneste soloudspil, ”On An Island”. Men når man lytter til britens nye opus, er det nærmest, som om tiden – verden – har stået stille. Stilen og stemningen er stort set den samme som før. Som altid. For i det nye opus kan man også høre Gilmours egne plader fra 1978 og 1984 samt hans Pink Floyd-plader ”A Momentary Lapse of Reason” og ”The Division Bell”.

I David Gilmours musikunivers hersker der ro, overblik og overskud. Han kunne aldrig drømme om at råbe op som Pink Floyd-makkeren Roger Waters, og Gilmours nye soloalbum fremstår som en understregning af, at Gilmour og Waters aldrig igen kan arbejde sammen om et nyt Pink Floyd-album. Selv om det er, hvad alle fans drømmer om.

Fuglefløjt og strygere

Det seneste Pink Floydalbum – uden Waters’ deltagelse – udkom for et år siden med primært instrumental musik, skabt af Richard Wright, Nick Mason og Gilmour. Første nummer på ”Rattle That Lock” er også instrumentalt. ”5 A.M.” indledes med fuglefløjt, så kommer der strygere, før solisten giver lyd fra sig på akustisk og elektrisk guitar.

Allerede med det andet nummer, den groovy titelsang, er Gilmour i sangerens rolle, og syv af albummets 10 numre er præget af solistens lettere hæse stemme. På titelnummeret medvirker også The Liberty Choir og de dygtige sangerinder Mica Paris og Louise Marshall, der ydermere bringer pondus til ”Today”, et af albummets mest appellerende numre. Grundstammen på den sang – og andre numre – er de erfarne instrumentalister Steve DiStanislao på trommer, perkussionist Danny Cummings, bassist Guy Pratt og Phil Manzanera på hammondorgel og keyboard.

Derudover optræder der forskellige interessante gæstesolister rundt om på pladen. David Crosby og Graham Nash stiller deres fine vokaler til rådighed på den smukke ”A Boat Lies Waiting”, hvor Roger Eno bidrager med sit mediterende pianospil. På den hyggelige og vel meget jazzinficerede ”The Girl In The Yellow Dress” er Jools Holland med på piano, mens Colin Stetson spiller saxofon.

Store ord og store følelser

På den joviale ”Dancing Right In Front Of Me” deltager stjernetrommeslageren Andy Newmark, som også er med på ”In Any Tongue”, hvor sønnike Gabriel Gilmour spiller piano. Det er dog i højere grad farmands storladne guitarsolo, man hæfter sig ved.

David Gilmours hustru, forfatteren Polly Samson, har skrevet teksten til ”In Any Tongue” og flere af de øvrige numre. Som hun har gjort det før for sin mand og Pink Floyd. Der er dog ikke nogen opsigtsvækkende forskel på Samson og Gilmours musikpoesi. De foretrækker store ord og store følelser.

Anmeldelse af Elton John - The Diving Board

20-09-2013: Sir Elton John den ældre er ikke leveringsdygtig i krokodille-rock eller Nikita-pop, men hans nye album er værdigt og velspillet. Læs artikel

Anmeldelse af Hymns From Nineveh - Sunday Music

26-02-2016: Den danske gruppe Hymns From Nineveh demonstrerer styrke og stil på nyt album. Læs artikel

Anmeldelse af Jack Savoretti - Written In Scars

18-09-2015: Det så ud til, at Jack Savoretti ville ende som et parkeret rockhåb. Men med ”Written In Scars” har han fået medvind. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...