Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
David Bowie: Station To Station | musik.guide.dk

David Bowie: Station To Station

Genhør: David Bowie levede midt i 1970'erne angiveligt af kokain og mælk, og hans hjerne kørte på det vildeste overdrev. Alligevel formåede han at indspille et enestående album, der står som hans mest tidløse.

ROCK

David Bowie:

Station To Station (Bokssæt)

EMI Music

Er udkommet

David Bowie har ikke udgivet et nyt studiealbum i syv år.

Spekulationerne i cyberspace er mange om, hvorfor en af de allerstørste og mest arbejdsomme og udadvendte skikkelser i rockhistorien er blevet tavs.

Optimister drømmer om, at briten samler inspiration til at kunne vende tilbage med en genistreg af en plade, noget som kan matche mesterværkerne fra 1970'erne.

Pessimister har diskuteret rygter om, at David Bowie er dødeligt syg på grund af kræft.

Det, som vi ved med sikkerhed, er, at David Bowie i 2004 på grund af alvorlig sygdom måtte indstille en turné, der skulle have ført ham til Roskilde Festivals Orange Scene. Siden har David Bowie stort set kun givet ny lyd fra sig på en single med Pink Floyds David Gilmour, i en sang på danske Kashmirs fem år gamle album ”No Balance Palace” og på den amerikanske skuespiller Scarlett Johanssons album fra 2008, ”Anywhere I Lay My Head”. Derudover har man kunnet se David Bowie stille op til fotografering sammen med sin søn, filminstruktøren Duncan Jones.

Mest tidløse plade

Men den tidligere så snakkesalige britiske stjerneskikkelse har ikke villet lade sig interviewe og dermed udspørge om helbred og kunst. I stedet har han - pladeselskaberne - ladet fortiden tale. Med store bogstaver. Flere af hans bedste album er blevet genudgivet i opdaterede udgaver. Nu er denne efterbehandling af gamle klassikere nået til hans vel nok mest tidløse plade ”Station To Station”.

Det aktuelle bokssæt med det oprindelige album og en masse interessant ekstramateriale har allerede afstedkommet anmeldelser med mængder af superlativer. Desuden valgte det britiske musikblad NME for nylig at lade en række af tidens stjerner, f.eks. Lady Gaga, skamrose David Bowie i et flere sider langt portræt. På forsiden pointerede NME, at briten er den »ultimative helt« og »mere indflydelsesrig end nogensinde før«.

Nu er overskrifter sat i verden for at lokke læsere til. Der hersker dog ingen tvivl om, at den 63-årige legendes historisk lange tavshed med ny musik har gjort, at man i bedømmelsen af hans portefølje af udgivelser ikke er blevet distraheret af ny semi-interessant musik. Det var et problem i perioden fra 1984 til sit seneste (sidste!) studiealbum, ”Reality”. Her kreerede Bowie ikke et eneste regulært mesterværk. Fra 1970 til 1983 udgav han derimod en halv snes fantastiske plader, som fortsat får de fleste andres musik til at blegne.

Man kan godt diskutere, om ”Station To Station” er Bowies allerbedste album. Der er til gengæld ikke nogen tvivl om, at det er et seksstjernet mesterværk.

Blot seks sange

Med blot seks sange får solisten manifesteret sine unikke evner som kunstner. Han tager grådigt elementer fra andre genrer, ikke mindst amerikansk funk og soul, universel stor rock og tysk synthesizermusik. Men han efterlader aldrig nogen tvivl om, hvem der er ophavsmanden i sidste ende. Der er kun én David Bowie.

Myten om ”Station To Station” er, at David Bowie på dette tidspunkt midt i 1970'erne levede på en diæt af kokain og mælk.

Han var i hvert fald faretruende tynd og bleg. Som han selv kaldte sig: ”The Thin White Duke”. Det var et navn, som efter sigende opstod, da han under optagelsen af filmen ”The Man Who Fell To Earth” brugte fritimerne på at forfatte en pseudo-selvbiografi.

Cocktailen af kokain og en film, hvor han spillede en i bogstaveligste forstand verdensfjern mand, gjorde endvidere, at David Bowies hjerne kørte på rent overdrev. Han kunne være paranoid og lide af det vildeste storhedsvanvid, som bl.a. medførte, at han flirtede med en fascination af historiens værste diktatorer.

Tilbagestrøget hår

Han tog Thin White Duke-figuren fra filmen med til pladens billedmæssige udtryk, og til koncerterne optrådte han med tilbagestrøget hår, i hvid skjorte, sort vest og lettere posede bukser. Men som den liveoptagelse fra 1976, som findes i det nye bokssæt, dokumenterer, var det en David Bowie med en slags jordforbindelse, som publikum mødte. Han kommunikerer på optagelsen med tilhørerne og virker hverken arrogant eller indadvendt. Nærvær er et mere dækkende ord.

Den kunstneriske præstation på live-cd'erne kan man ikke sætte en finger på.

Det er en koncert, der demonstrerer britens fortid med glamrock og hans fascination af amerikansk soul og funk. Samtidig fornemmer man tydeligt, at han har rettet øjne og ører mod Europa og ikke mindst den synthesizerprægede musik i Vesttyskland, som Kraftwerk og Neu! stod for. Denne interesse skulle udfolde sig på pladerne efter ”Station To Station”, der som album kan betragtes på flere måder:

David Bowie, som led af flyskræk, rejser fra station til station i musikken - fra fusionen af guitarrock, kølig synthesizermusik og en slags groovy funk på titelnummeret til den rendyrkede amerikanske hitmaskine ”Golden Years”. Fra de inderste poetiske baner på ”Word On A Wing” til det udadvendte legesyge lokomotiv ”TVC 15”.

Det er ligeledes en plade, der kan ses som Bowies afskedssalut med det liv i Californien, som nær tog livet af ham, og et goddag til det Europa, der skulle blive hans base i de følgende år med vesttyske Berlin, Schweiz og Frankrig som holdepunkter.

Han søger et trygt sted at være med det rockriffende funknummer ”Stay”, og han får pulsen ned med sin fortolkning af ”Wild Is The Wind”, der i Bowies version kan ses som en pivåben drøm om den store kærlighed - eller det næste snif kokain: »With your kiss my life begins«.

Lad os håbe, at der stadig er liv i David Bowie.

Hovedpointer

Flere af David Bowies bedste album er blevet genudgivet i opdaterede udgaver.

Nu er turen kommet til hans vel nok mest tidløse plade ”Station To Station”.

Pladen

Station To Station

Indspilningen begyndte i efteråret 1975 i Cherokee Studios i West Hollywood, Californien. David Bowie havde det under indspilningerne med flere gange at arbejde i døgndrift og udfordre de udvalgte musikere. Han var åben over for alle mulige og umulige ideer og gav musikerne frihed til at vise, hvad de kunne. Til gengæld krævede han, at de skulle præstere noget særligt - og det gjorde bl.a. leadguitarist Earl Slick. Indspilningerne sluttede i slutningen af november 1975.

Albummet udkom i januar 1976. Forinden var første single, ”Golden Years”, udsendt med succes. De næste singler var ”TVC 15” og ”Stay”. På den nye deluxe-udgave af albummet finder man en cd med disse singler samt singleudgaver af ”Word On A Wing” og ”Station To Station”.

Bokssættet omfatter også to cd'er med koncertoptagelsen ”Live Nassau Coliseum '76”. Dertil kommer to forskellige lydmæssige udgaver af ”Station To Station”. Ydermere er der skribent og filminstruktør Cameron Crowes fortælling om pladen, og så finder man både badges, fotografier og en - interessant - biografi fra dengang om David Bowie.

David Bowies band i studiet var Earl Slick (guitar), Carlos Alomar (guitar), Roy Bittan (piano), Dennis Davis (trommer), George Murray (bas) og Warren Peace (kor). Producer var Harry Maslin.

I slutningen af april 1976 optrådte David Bowie i Frederiksbergs Falkoner Teatret, som det hed dengang - nu Falconer Salen. På turneen var Earl Slick skiftet ud med Stacey Headon.

Anmeldelse af David Bowie - Bowie At The Beeb

26-02-2016: Musikikonet David Bowie udgav et nyt album den 8. januar og døde to dage senere. Læs artikel

Anmeldelse af David Bowie - Five Years 1969-1973

27-09-2015: Anmeldelse: Et nyt bokssæt dokumenterer, hvordan David Bowie i et hæsblæsende tempo udgav fantastisk musik, oplevede idoldyrkelse og opnåede stjernestatus. Læs artikel

Anmeldelse af David Bowie - Nothing Has Changed, The Very Best Of Bowie

18-11-2014: Rock: Den 67-årige David Bowies mest omfattende opsamlingsalbum i en årrække tegner et mangefarvet billede af en innovativ, frygtløs kunstner. Hans storhedstid var 1970-1983. En ny sang opsøger et jazzet terræn. Læs artikel

Anmeldelse af The Beatles - 1+

16-11-2015: Bokssæt: The Beatles er verdens bedste band. Når det gælder levende billeder, er den legendariske Liverpool-gruppe en blandet fornøjelse, dokumenterer en ny udgivelse. Men det er spændende og sjovt at være med på en kigger. Læs artikel

Anmeldelse af The Beatles - The U.S. Albums

24-01-2014: Bokssæt: The Beatles’ amerikanske pladeselskab praktiserede en særpræget udgivelsespolitik. Der blev set stort på, hvad der var udgivet af singler og album i Europa. Nu er de amerikanske album blevet samlet i et bokssæt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...