Artiklens emner:

Nyhed: Springsteens saxofonist er død

Saxofonisten Clarence Clemons, der var det åndelige hjerte i Bruce Springsteens band, er død.

Stjernesaxofonisten Clarence Clemons, der var en af de helt store profiler i Bruce Springsteens E Street Band, er død.

Den 69-årige Clemons døde af komplikationerne efter et slagtilfælde, han fik i sidste uge, skriver Springsteen på sin hjemmeside.

Springsteen: Tabet er grænseløst

Rocklegenden Springsteen beskriver samtidig tabet af sin mangeårige ven og musikpartner som "grænseløst".

Springsteen, der er verdensberømt for hit som "Born to Run" og "Dancing in the Dark" udtrykker "umådelig sorg" over Clemons' død.

- Han elskede saxofonen, elskede vore fans. Og han gav alt, hvad han havde, hver aften på scenen. Tabet af ham er grænseløst, og vi er beæret og taknemmelige for at have kendt ham og stået ved hans side i næsten 40 år, skriver Springsteen.

Bandets åndelige hjerte

Clemons blev betragtet som det åndelige hjerte i Springsteens band og som et menneske helt ud over det sædvanlige både på scenen og udenfor.

Sidste gang Clemons, der blev kaldt "Den Store Mand", optrådte med Springsteen på scenen, var i december i fjor.

Clemons, der var søn af en præst, blev født i Norfolk, Virginia, og begyndte at spille saxofon som niårig.

Del af det originale band

I 1960'erne spillede Clemons amerikansk fodbold og arbejdede som socialarbejder med ungdomsgrupper i Newark, New Jersey, mens han brugte aftenerne på at spille saxofon på klubber.

Ved et tilfælde stødte Clemons og Springsteen ind i hinanden, hvorefter Clemons blev en del af Springsteens originale band, inden det fik navnet E Street Band, og succesen blev skudt i gang i 1972.

I 1980'erne opnåede Clemons også berømmelse uden for E Street Band blandt andet med duetten "You're a Friend of Mine" med Jackson Browne. Han var også på turné med Ringo Starrs All Star Band og agerede som skuespiller i forskellige tv-show.

Senest medvirkede Clemons i sangen "The Edge of Glory" på Lady Gagas album "Born This Way".

Ritzau

Nyhed: Legendarisk hitmager er død

23-08-2011: "Hound Dog", "Jailhouse Rock", "Stand by Me" var alle klassikere gjort af duoen Leiber og Stoller. Læs artikel

Nyhed: 10 stjerner, der alle gik bankerot

12-02-2011: Ikke alt der glimter af guld skinner. Adskillige superstjerner har prøvet at miste alt. Læs artikel

Nyhed: The White Stripes går i opløsning

03-02-2011: The White Stripes har annonceret, at de går i opløsning. Bandet nåede at eksistere i 13 år. Læs artikel

Nyhed: Tyler: Aerosmith er ikke død

12-01-2011: Vi lever stadig og kommer snart med ny cd, siger forsangeren, der optræder som talentdommer. Læs artikel

Nyhed: Sangeren Gerry Rafferty er død

05-01-2011: Gerry Rafferty, sangeren bag hittet "Baker Street", er død. Han blev 63 år. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...