Anmeldelse: Diverse kunstnere: 12 Bud på CV - Fortolkninger Af En Vis Beskaffenhed

Rock/Pop

Diverse kunstnere: 12 Bud på CV - Fortolkninger Af En Vis Beskaffenhed

Art People

Hvordan skal man fortolke en C.V.-sang? Spørgsmålet melder sig, når man lytter sig gennem 12 bud på fortolkninger af mere eller mindre kendte sange fra C.V. Jørgensens omfattende bagkatalog.

Svaret må være, at man enten skal holde sig ganske tæt på originalen og lade de små forandringer gøre arbejdet, eller også skal man - med en stor portion talent - gå planken ud med noget totalt mærkeligt.

Det sidste gør de dygtige århusianere i Spleen United. ”Sæsonen er slut” er billedligt talt proppet ind i en computer, og ud er kommet en særpræget omgang original elektronisk pop. Det er langt ude, men opfindelsen styrter bestemt ikke ned i afgrunden.

Turboweekends alternative tag på ”Det ganske lille band” er også et stykke væk fra ståstedet for denne unikke sang om, hvad der foregår inden for murene i et rockorkester. Kopisterne sætter turbo på et danseinficeret rockarrangement og lader sangteksten oplyse, så man nemt kommer på sporet af de sprøde sætninger.

Personlig svensker

Et tredje bud på et vellykket eksperiment er Jooks, der tager hånd om ”I dag men ikke i morgen”. Han rapper sig dybt ind i C.V.-tekstuniverset og kommer af sted med en god synergi af macho og mellemfornøjet.

Steen Jørgensen har i mange år været i C.V.s omgangskreds, og for over 20 år siden stod han i spidsen for Sort Sols krasbørstige coverversion af ”Indian Summer”. Dén sad ganske godt i skabet. Det gør hans solotur med ”Elisabeth” også. Stemmelejet er mørkt som Leonard Cohens, det langsomme tempo giver anledning til eftertænksomhed, og arrangementet gør intet forsøg på at skjule, hvordan den oprindelige sang så ud.

Svenskeren Thåström er heller ikke ude i et ærinde, hvor ”Indian Summer” pludselig skal fremstå forfrossen eller landet fra månen. Men på trods af Thåströms respekt for det oprindelige C.V. bringer solisten alligevel sangen et nyt sted hen med sin dybt personlige vokale fortolkning og en barsk svensk rockmarch.

Uforløst - og forløst

Sanne Salomonsen sang i sin tid kor som noget af en drøm på C.V. Jørgensen og Kasper Windings filmsang ”Lidt til og meget mer'”. Hendes fortolkning af ”Tempo & timing” er til gengæld en omgang ucharmerende bulderrock. White Pony er bestemt heller ikke heldige med ”Bellevue”, der drænes for pop og poesi, mens Nanna, der også har været korsanger for C.V., er sig selv på en troværdig, iørefaldende aflevering af ”Det regner i mit hjerte”. Det lykkes også for Ane Trolle at placere ”Kort proces” i et groovy, drømmerigt musikalsk landskab.

Derimod fremstår de store kunstneriske ambitioner uforløste for både Under Byen og Oh Land, mens The Raveonettes gør den morsomme fortælling ”Det si'r sig selv” til en verdensfjern sentimentalitet.