Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Bryan Ferry - Tivolis.. | musik.guide.dk

Anmeldelse af Bryan Ferry - Tivolis Koncertsal, København

Rockstjernen Bryan Ferry ville i Tivolis Koncertsal godt give folket, hvad det ville have. Men han gav det også noget andet og mere. Desværre blev han svigtet af sine lydfolk.

Rock
Bryan Ferry, Tivolis Koncertsal, tirsdag

Den 69-årige stjerneskikkelse Bryan Ferry mente det alvorligt. Briten, der har opnået succes og respekt som solist og med sit unikke band Roxy Music, stillede med et ni personer stort, meget alsidigt og veloplagt orkester, heriblandt den danske guitarist Jacob Quistgaard, som troværdigt og med begejstring udfyldte sin rolle med både mange soli og et godt øje for kollektivet.

Med den yderst solide rygdækning tog hovedpersonen ud på et halvanden time langt musikalsk ærinde. Bryan Ferry, som altid velklædt og lidt kantet i sit kropssprog, miksede en række af sine mest poppede, danseinviterende numre med nogle af sin over 40 år lange karrieres mere særegne og uortodokse glitterrockende konstruktioner.

En aldrende mands sårbarhed

Hans sangstemme har, som årene er gået, fået en snert af en aldrende mands sårbarhed. Denne dimension klædte ham og måtte ikke forveksles med en nedslidt vokal. Men naturligvis kan en sanger med en karriere over fem årtier ikke have samme slags power som før.

Derfor var det logisk med den vokale pingpong, der med jævne mellemrum foregik med de tre korsangere. Men Ferry kunne sagtens alene, som han viste med sin afdæmpede version af ”More Than This”. Her spillede han på keyboardet bagerst til højre på scenen, og det var langtfra den eneste gang, at han trods sin lederposition foretrak denne arbejdsplads frem for mikrofonstativet tæt ved scenekant og publikum. Han var både en stjerne og holdspiller.

Dårlig lyd i ca. 20 minutter

Lydfolkene havde han desværre ikke ordentligt styr på.

De første ca. 20 minutter var der, hørt fra min plads på niende række, en irriterende markant ubalance. De elektriske guitarer og trommer fyldte for meget i forhold til keyboard, korsangere og Ferrys vokal. Kun Jorja Chalmers’ solide indsats på forskellige saxofoner og klarinet kom lige fra begyndelsen ordentligt ud af højttalerne.

Fra det 34 år gamle Roxy Music-hit ”Oh Yeah” kom helhedsindtrykket heldigvis til at stå stærkere, og med den lige så gamle og stort arrangerede ”Stronger Through The Years” demonstrerede hele orkestret styrke i såvel samarbejdsvilje som lydbillede.

Sang fra nyt album

”Loop De Li” fra det kommende album ”Avonmore” var som de gamle hits ”Slave To Love” og ”Don’t Stop The Dance” groovy på Ferrys helt særlige cool måde. Et stærkt personligt præg var der over den mindre kendte ”Take A Chance With Me”, og med klassikere til sidst som ”Let’s Stick Together”, ”Love Is The Drug” og ”Jealous Guy” kom tilhørerne op at stå og var med taktfaste klapsalver klar til mere. Men for Ferry var planen fuldført.

Dette er en Premium-artikel, som normalt kræver abonnement. Meld dig til i dag, hvis du ikke allerede er abonnent, og få fuld digital adgang til Jyllands-Postens journalistik. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Bryan Ferry

Født den 26. september 1945.

Han blev i begyndelsen af 1970’erne frontfigur i Roxy Music, der over en tiårig periode udgav otte album.

Som solist har Ferry udgivet album siden 1973. Den 17. november udkommer ”Avonmore”.

Bryan Ferry og band giver torsdag den 23. oktober koncert på Værket i Randers. Fredag den 24. oktober gælder det Musikhuset Esbjerg.

Anmeldelse af Bryan Ferry i Mølleparken, Sønderborg

01-09-2013: Koncertanmeldelse: Bryan Ferry har gang i et 1920'er-trip, men han fik hurtigt ørerne ud af tidsmaskinen i Sønderborg og gav en kvalitets-opvisning. Læs artikel

Anmeldelse af Suede - DR Koncerthuset, København

02-02-2016: Der var høj karma-klasse over Suede, som i Koncerthuset forenede kunst og folkefest. Læs artikel

Anmeldelse af Elton John - Skovdalen, Aalborg

06-07-2014: Koncertanmeldelse: Elton John tog turen ned ad ”Goodbye Yellow Brick Road” i Aalborg. Der var skøn gulnet nostalgi og glimt af glemt guld. Læs artikel

Anmeldelse: Bryan Ferry (Musikhuset Aarhus, Store Sal)

23-05-2011: Bryan Ferry viste med sin stort anlagte koncert i Aarhus, at han efter en lang karriere stadig ikke har fået ambitioner om at lege hyggeonkel.Til tider stjal de to guitarister for meget af billedet med strengeleg til stadioner. Læs artikel

Anmeldelse: U2 (Casa Arena, søndag aften)

16-08-2010: Efter en forrygende begyndelse blev det irske rockbands koncert en blandet fornøjelse. Horsens’ fodboldstadion var ikke den optimale hjemmebane for U2’s kæmpescene. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...