Find mere om:
Runrigs batterier skal lades op | musik.guide.dk

Runrigs batterier skal lades op

Det skotske band går ikke på scenen i hele 2011, og det er første gang, at bandet har fri et helt år.

De danske koncertarrangører må se sig om efter andre indtægtskilder til næste år. Det sikre trækplaster med nærmest altid fuldt hus og en strålende omsætning af drikkevarer m.m., de skotske højlandsrockere fra Runrig, holder pause.

”Andre bands har gjort det før os, men det her er første gang, at vi ikke optræder i et helt år. Vi trænger til at få genopladet batterierne efter så mange år med så mange liveoptrædener,” siger en af gruppens grundlæggere, percussionisten og sangskriveren Callum MacDonald, til kpn.dk.

40 års jubilæum

Han vil sammen med de andre planlægge turneer i 2012 og måske især bruge tiden på 2013 – året, da Runrig har bestået i 40 år.

”Hvordan det skal fejres, ved vi ikke, men det kunne bl.a. være med koncert i smukke omgivelser. Vi har jo før spillet til vores eget arrangement ved gamle borge, slotte og lignende steder.

Vi elsker disse omgivelser, fordi de passer fint til vores sange om bl.a. naturen,” understreger MacDonald.

Plads til sangskriveri

Langt hovedparten af Runrigs sange har han skrevet sammen broderen, bassisten Rory MacDonald, og pausen giver også et pusterum til at arbejde på det felt.

Den seneste studie-cd ”Everything You See” er fra 2007, men det ser Callum MacDonald ikke som et problem.

”Vi laver ikke en ny studie-cd hvert eller hvert andet år. Vi gør det, når materialet er der. Vi bevæger os i Runrig-tempo,” siger den 57-årige musiker med et smil.

Nye optagelser

I stedet for en studie-cd kan bandets fanskare glæde sig over et nyt opsamlingsværk med tre cd’er, en på gælisk og to på engelsk, og en dvd. Der vil være mange optagelser, som ingen har hørt eller set før, lover han. Og Runrig spiller ikke alle numre. Der er coverversioner af Runrig-sange, fordi sættet er fokuseret på sangene.

Går det lige som de seneste gange, da Runrig har udsendt nye album, vil den snuse til toppen herhjemme på salgslisten. Tidligere udgivelser er endda strøget helt til tops.

På eget selskab

Runrig udsender i dag pladerne på eget selskab – i Danmark distribueret af RecArt – og ønsker selv at være i kontrol.

Selv Runrig-arkiverne og administrationen står medlemmerne selv for, og til det er et friår godt. Desuden giver det også plads til, at de enkelte medlemmer kan bruge tid på deres fritidsprojekter.

Callum MacDonald understreger det gode samarbejde med RecArt og siger, at teknikeren Kristian Gislason er en hjørnesten i Runrig.

Gislason var bl.a. producer på den sidste skive fra Runrig, cd- og dvd-livesættet fra 2008, ”Year Of The Flood”.

Fakta om Runrig

Dannet i 1973 af de to brødre MacDonald, Rory og Callum.

I år det 27 år siden, at gruppen for første gang spillede på Tønder Festival.

I de senere år har de stort set hvert andet år åbnet festivalen om torsdagen i Telt 1 for udsolgt hus.

I øjeblikket i gang med en turné i Tyskland.

Runrigs hjemmeside

Anmeldelse af Runrig - The Story

12-02-2016: Runrig gør status med albummet ”The Story”, der stikker i for mange retninger. Læs artikel

Anmeldelse: Runrig: 50 Great Songs

19-10-2010: Et overflødighedshorn af et opsamlingssæt til under 200 kr. ”50 Great Songs” ligger da også nummer 2 på salgslisten. Læs artikel

Anmeldelse: Runrig (Tønder Festival, Telt 1)

27-08-2010: Runrigs trofaste fans var helt på toppen, men det udnyttede orkestret ikke fuldt ud. Læs artikel

Nyhed: Nyt albumsæt fra Runrig

26-08-2010: Gruppen har valgt 50 indspilninger, blandt andet nogle ukendte, til ”Runrig 50 Great Songs” Læs artikel

Anmeldelse: D-Day (Tønder Festival)

27-08-2011: Den store sangskriver fik sin velfortjente og til tider rørende hyldest på festivalen i marsklandet. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...