Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Bob Dylan og Mark Knopfler (Malmø.. | musik.guide.dk

Anmeldelse: Bob Dylan og Mark Knopfler (Malmø Arena, torsdag aften)

Der var masser af danskere til koncerten i Malmø med Bob Dylan og Mark Knopfler. Men der blev aldrig tale om nogen stor oplevelse.

Malmø Arena:

Bob Dylan og Mark Knopfler

Torsdag aften

Man tager næppe fejl, hvis man gætter på, at en ikke ringe del af de godt 11.000, heraf 2-3000 danskere, i et udsolgt Malmø Arena torsdag aften var kommet for at høre Mark Knopfler.

Man må formode, de gik skuffede derfra. For den godt halvanden time af dobbeltkoncerten med Knopfler og Bob Dylan, som den tidligere Dire Straits-frontmand var tildelt, var stort set lige så interessant som en meget lang generalforsamling i en andelsforening.

Tankerne drog på langfart

Bevares, manden er en fremragende guitarist, og det skal også siges til hans ros, at han ikke ligefrem forkælede sine fans med velkendte hist fra Dire Straits-dagene. Ud over ”Brothers in Arms” og ”So far Away” blev det hovedsageligt til en lang keltisk træskodans med tværfløjte tilsat poptromme, der blev leveret så tamt og uinspireret, at man fik indtryk af, at selv bandet kedede sig.

Tankerne drog på langfart, så lettelsen var stor, da lyset blev tændt, og man helt legitimt kunne klemme sig forbi alle de høfligt klappende på de snorlige rækker og ud i forhallen, mens der blev gjort klart til hovedretten.

Bob Dylan er aldrig kedelig eller forudsigelig, men denne aften i Malmø var en af de jævne, ikke mindst sammenlignet med den guddommeligt smukke koncert i Odense i juni. Der var dog adskillige højdepunkter og en helt anden nerve og kant end i koncertens første ugidelige del. Mark Knopfler var med på de første fire numre, heriblandt en snerrende og fremragende ”Things have Changed”, dog uden det virkede, som om der var den store kontakt mellem ham og mr. Bob, som han kalder Bob Dylan. Andre højdepunkter var en besnærende udgave af ”Honest with me” fra ”Love and Theft”, ”Blind Willie McTell” og ikke mindst et sjældent bekendtskab med ”Love Sick” fra mesterværket ”Time out of Mind”.

Det var de perler, der var, men når Bob Dylan nu efterhånden besøger os et par gange om året, så ville det da være vidunderligt, om han gad ryste posen lidt. Og plukke lidt mere i sit uforlignelige bagkatalog og lade nogle af de 6-7 altid spillede numre fra 1960erne ligge over en tid. Nu har vi hørt dem, faktisk.

Det spillede Bob Dylan

1. Leopard-Skin Pill-Box Hat (med Knopfler)

2. Girl From the North Country (med Knopfler)

3. Things Have Changed (med Knopfler)

4. Tangled Up in Blue (med Knopfler)

5. Honest With Me

6. A Hard Rain's A-Gonna Fall

7. High Water (For Charley Patton)

8. Blind Willie McTell

9. Highway 61 Revisited

10. Love Sick

11. Thunder on the Mountain

12. Ballad of a Thin Man

13. All Along the Watchtower

14. Like a Rolling Stone

15. Blowin' in the Wind

Det spillede Mark Knopfler

1. What It Is

2. Cleaning My Gun

3. Sailing to Philadelphia

4. Hill Farmer's Blues

5. Privateering

6. Song for Sonny Liston

7. Done With Bonaparte

8. Marbletown

9. Brothers in Arms

10. Speedway at Nazareth

11. So Far Away

Anmeldelse: Bob Dylan/Mark Knopfler (Multiarenaen, Herning)

03-11-2011: Knopfler skabte struktur i Dylans sange under udsolgt topmøde i Herning. Men mange udvandrede. Læs artikel

Anmeldelse af Bob Dylan - Falconer Salen, Frederiksberg

09-10-2015: Den 74-årige Bob Dylan sang i Falconer Salen på Frederiksberg, så det var til at forstå, og han dyrkede sammen med sit stærke band det iørefaldende udtryk. Læs artikel

Anmeldelse af Bob Dylan - Amfiscenen, Aarhus

10-07-2014: Koncertanmeldelse: Bob Dylan fortsætter med held relanceringen af sig selv. Men en stor del af publikum i Aarhus stod af undervejs. Læs artikel

Anmeldelse af Bob Dylan i Falconer Salen

16-10-2013: Den berømte sangskriver stod for flere stærke momenter i Falconer Salen. Men der var også tidspunkter, da hyggen og den lidt for letbenede underholdning blev for dominerende. Læs artikel

Anmeldelse af Mark Knopfler i Forum

17-06-2013: Mark Knopflers kommercielle stjerne er blegnet, men musikalsk skinner hans ledestjerne så klart som nogensinde. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...