Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Bob Dylan - Falconer Salen,.. | musik.guide.dk

Anmeldelse af Bob Dylan - Falconer Salen, Frederiksberg

Den 74-årige Bob Dylan sang i Falconer Salen på Frederiksberg, så det var til at forstå, og han dyrkede sammen med sit stærke band det iørefaldende udtryk.

Koncert
Falconer Salen, Frederiksberg
Bob Dylan
Torsdag

Det var en ny udgave af Bob Dylan, som optrådte til den første af to koncerter i Falconer Salen.

Den 74-årige berømthed var meget melodisøgende. Han var til tider nærmest poppet og spillede indimellem op til dans. Men ikke mindst leverede han et sangforedrag, hvor han som oftest var nem at forstå. Tidligere har det ikke været nogen selvfølge.

Dylan får aldrig nogen fløjlsblød stemme. Men denne gang var han klar i mælet, uanset om det gjaldt en stærk udgave af den gamle klassiker ”Tangled Up In Blue”, en stribe numre fra 2012-albummet ”Tempest” eller ikke mindst numre fra indspilningerne til det opsigtsvækkende og underholdende album ”Shadows In The Night”. Dét var nøglen til at forstå Dylans vokale præstation torsdag aften.

På pladen, som udkom i begyndelsen af 2015, fortolker han en række evergreens fra før, han selv brød igennem som solist og sangskriver i 1960’erne og siden blev sat på en piedestal som populærmusikkens mest betydningsfulde sangskriver.

Melodierne på ”Shadows In The Night” er blevet fortolket af mange sangere. Men i forbindelse med udgivelsen af pladen gjorde Dylan en dyd ud af, at mestercrooneren Frank Sinatra i sin tid fortolkede de samme numre som på ”Shadows In The Night”. Dylan er ikke Sinatra, men som crooneren gør han en dyd ud af at formidle sangenes gode historier med en vokal tydelighed som et helt afgørende virkemiddel. Han viser med sin måde at synge på sin respekt for disse evergreens.

Den ambition havde Dylan også et fast greb om i Falconer Salen, der ligger på Frederiksberg, hvor Frank Sinatra gav koncert i 1950’erne. Det var i KB Hallen, et af datidens helt store steder for koncerter.

Dylan og bandet brugte de første tre numre, ”Things Have Changed”, ”She Belongs To Me” og ”Beyond Here Lies Nothin’”, til at få sammenspillet til at swinge. Herefter kom den første fortolkning, ”The Night We Called It A Day”. Det er en evigtgyldig historie om et sammenbrud for kærligheden, og Dylan gjorde rigtigt i ikke at pynte på de få, men skæbnesvangre sætninger. Men det afholdt ikke hans band fra at underholde. Ligesom man gjorde i gamle dage, da det iørefaldende og vemodige hang uløseligt sammen i musikken.

Med Dylans egen ”Duquesne Whistle” blev der spillet op til dans. Det swingede gevaldigt, og det havde givet mening med et dansegulv. Men der var kun solgt siddepladser til 900-1.090 kr. pr. stk. plus gebyr, og arrangørens sikkerhedsfolk skulle nok sørge for, at de tilhørere, som spjættede med arme og ben, blev sat på plads. De samme alvorsmænd forsøgte også at forhindre folk i at tage fotos og filme. Men der var intet at skjule. Dylan var veloplagt og pænt klædt på med hat og et sæt tøj, der matchede især de gange, da han færdedes inden for countrymusikkens vide rammer. På andre tidspunkter var blues, rock’n’roll og jazz den rigtige løsning.

Da Bob Dylan i 1960’erne forlod den akustiske folkemusik og satte strøm til sine sange, blev mange fans forargede. Torsdag aften kunne man høre tilhørere diskutere, om Dylan mente det alvorligt med det tøj, den afbalancerede spillestil og fortolkninger af andres sange. De burde vide, at Dylan utallige gange har forsøgt sig med noget nyt, fordi han helt grundlæggende er fascineret af at udforske og forsøge sig med mange genrer.

Han fortolkede ”I’m A Fool To Want You”, og der var intet latterligt over hans forsøg. Tværtimod. Og han sang ”Why Try To Change Me Now”. Og nej, det ville være tåbeligt at ændre på Dylan. Han er sin egen, og hans prioritering af nyere numre som ””Early Roman Kings” og ”Scarlet Town” var uproblematisk, fordi det er stærke numre.

”Blowin’ In The Wind” kom som ekstranummer i en flot arrangeret version, og Dylan værnede med sin vokale præstation om de uopslidelige ord i den gamle klassiker, som fik en bemærkelsesværdig friskhed.

Bandet i Falconer Salen:

Bob Dylan, sang, piano og mundharmonika.

Tony Garnier, bas.

George Recile, trommer.

Stu Kimball, rytmeguitar og maracas.

Charlie Sexton, leadguitar.

Don Herron, banjo, mandolin, pedalsteelguitar og lapsteelguitar.

Det spillede Bob Dylan i Falconer Salen torsdag den 8. oktober 2015

Things Have Changed

She Belongs To Me

Beyond Here Lies Nothin'

The Night We Called It A Day

Duquesne Whistle

What'll I Do

Pay In Blood

I'm A Fool To Want You

Tangled Up In Blue

High Water (For Charley Patton)

Where Are You?

Early Roman Kings

Why Try To Change Me Now

Spirit On The Water

Scarlet Town

All Or Nothing At All

Long And Wasted Years

Autumn Leaves

Blowin' In The Wind

Love Sick

TOOL Oplåst artikel - prøv JP Premium gratis i en måned

Anmeldelse: Bob Dylan (Den Fynske Landsby, Odense)

28-06-2011: Bob Dylan var fyrig og forførende i Den Fynske Landsby, hvor han spillede mandag aften. Læs artikel

Anmeldelse: Bob Dylan (Forum)

30-03-2009: Bob Dylan er Bob Dylan, men denne gang kom den berømte amerikanske sangskriver aldrig helt ud over rampen i Forum

Læs artikel

Anmeldelse af Bob Dylan - Amfiscenen, Aarhus

10-07-2014: Koncertanmeldelse: Bob Dylan fortsætter med held relanceringen af sig selv. Men en stor del af publikum i Aarhus stod af undervejs. Læs artikel

Anmeldelse af Bob Dylan i Falconer Salen

16-10-2013: Den berømte sangskriver stod for flere stærke momenter i Falconer Salen. Men der var også tidspunkter, da hyggen og den lidt for letbenede underholdning blev for dominerende. Læs artikel

Anmeldelse: Bob Dylan og Mark Knopfler (Malmø Arena, torsdag aften)

04-11-2011: Der var masser af danskere til koncerten i Malmø med Bob Dylan og Mark Knopfler. Men der blev aldrig tale om nogen stor oplevelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...