Blur: Midlife - A Beginners Guide to Blur

Blur:

Midlife: A Beginners Guide to Blur

EMI Music

Blur var og er langt mere end let fordøjelig britpop. Det understreger kvartetten med denne alsidige opsamling, som udsendes i anledning af sommerens længe ventede koncerter med original besætning.

Blur lagde i begyndelsen af 1990’erne ud med Manchester-inspireret rock ala Stone Roses og Happy Mondays. Den periode repræsenteres ved de gode, men noget anonyme numre ”Sing” og ”She’s So High”, selvom tidens største hit og fortsatte live-favorit ”There’s No Other Way” sjovt nok ikke har fundet vej til den aktuelle opsamling.

Bandets karismatiske forsanger Damon Albarn har siden dyrket hiphoppen og en række andre genrer i det svært succesfulde tegneserie-band Gorillaz, men også i Blur har han konstant skubbet musikken i nye interessante retninger.

Melodiøst og aggressivt

Efter en række opløsningstruende problemer med både druk og økonomi sadlede Blur i arbejdet med det andet album ”Modern Life Is Rubbish” om til fordel for en klassisk britisk lyd, der især på førstesinglen ”For Tomorrow” ledte tankerne hen på The Kinks. Selvom de fire medlemmer af Blur endnu var et års tid fra det store gennembrud, indeholder ”Modern Life?” nogle af bandets bedste sange. Lyt blot til ”Chemical World”, der viser Blur fra en på én gang melodiøs og aggressiv side.

Det store gennembrud

Det store gennembrud kom med albummet ”Parklife”, og hittet ”Girls and Boys” holder stadig. Blur kombinerede indierock og pop på en genial måde, som var med til at kickstarte britpoppen, som både Oasis, Pulp, Spice Girls og Robbie Williams siden nød godt af.

Fra det album stikker ”This Is A Low” ud som en af Blur mest overbevisende ballader, hvor det festglade orkester højtravende melankolske. Det er ufatteligt, at dette nummer ikke blev en single.

Kommende mørke

Den komedie-prægede ”Country House”, som skulle sælge bandets hastigt færdiggjorte fjerde album ”The Great Escape” er klogt nok udeladt. Herfra får vi stedet det iørefaldende åbningsnummer ”Stereotypes”, den acceptable ballade ”The Universal” og endelig albummets højdepunkt ”He Though of Cars”, som fungerede som forsmag på bandet kommende mørke toner.

Lyder som Beatles

Blur var forandret, da Damon Albarn i 1997 sang for på den slæbende ballade ”Beetlebum”. Nummeret er sørgemodigt og melodiøst på en måde, der leder tankerne hen på The Beatles’ ”The White Album”. Sangskriveren var træt af britpoppen, og guitarist Graham Coxon havde fået lov til at skele til amerikanske støjbands som Pavement og Dinosaur Jr. Ikke mindst på ”Song 2”, der blev et stort hit i USA.

Ny producer

På det sjette album ”13” blev Blurs mangeårige producer Stephen Street (The Smiths) skiftet ud med den hotte William Orbit (Madonna), og albummet virkede en smule rodet. Der var dog mange gode numre, ikke mindst den ulykkelige kærlighedssang ”No Distance Left To Run”, som mærkeligt nok ikke er en del af det nye tilbageblik. Vi får i stedet den dejligt støjende ”Bugman” og ”Coffee and TV”, hvor guitarist Graham Coxon synger for.

Uden Coxon

Graham Coxons forhold til de øvrige bandmedlemmer var dog problematisk, og kort inde i arbejdet med albummet ”Think Tank” forlod han bandet. Han nåede kun at medvirke på den musikalsk imponerende ”Battery in Your Leg”, som også er med på denne opsamling.

Der er ikke ligefrem tale om et singlehit, men inkluderingen af netop dette nummer vidner om, hvor interessant tilbageblikket er. Det havde været så nemt blot at udsende alle de store radiohits, men her har bandet gjort sig umage for at finde langtidsholdbare numre, som er blevet bedre og bedre med årene.