På dette foto fra 2006 poserer musikerne Bruce Johnston, Al Jardine, Mike Love, Brian Wilson og David Marks. Foto: Capitol/EMI/Lester Cohen/AP
Beach Boys anno 1966. De tre øverste fra venstre til højre: Mike Love, Brian Wilson og Carl Wilson. De to nederste: Al Jardin og Dennis Wilson. Foto: AP
De fleste kender nok det amerikanske rockband Beach Boys' legendariske plade "Pet Sounds" fra 1966.
Men det er nok de færreste, der kender opfølgningen "Smile", der blev optaget i 1966 og frem til starten af 1967.
"Smile" nåede nemlig aldrig at blive færdiggjort, da medstifter Brian Wilson fik et nervøst sammenbrud.
Men nu sker det. Den 31. oktober kommer pladen på gaden - 44 år efter den oprindeligt skulle være udkommet.
Beach Boys blev oprindeligt grundlagt af brødrene Brian, Dennis og Carl Wilson sammen med deres fætter Mike Love og ven Al Jardine.
Til BBC siger sanger Mike Love om optagelserne, der fandt sted sideløbende med optagelserne til "Pet Sounds":
"Fætter Brian var på sit kreative højdepunkt under de optagelser."
"Jeg kender ikke til noget inden for pop musik, der kommer i nærheden af det."
Historierne om den excentriske Brian Wilson i denne periode er mange.
Bl.a. er fire af sangene skrevet inden i en ca. 7.5 kvadratmeter stor sandboks, som Wilson havde stående i sin stue.
For at "genskabe følelsen af at være på stranden og ved havet."
Brian Wilson genindspillede albummet i forbindelse med en soloudgivelse tilbage i 2004.
De originale indspilninger forblev dog uberørte.
Det er pladeselskabet EMI, der står bag udgivelsen, som også tæller alternative versioner og udkast til sange.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



