Arcade Fire (The O2 Arena, London)

The O2 Arena, London:

Arcade Fire

Torsdag aften

Skulle gruppen nå aftenens sidste undergrundstog? Det virkede i hvert fald sådan, da canadiske Arcade Fire indtog The O2 Arena med sangene fra dette års uhyre vellykkede, tredje album ”The Suburbs”.

Bandet skruede op for tempoet og optrådte så hektisk, at scenemedhjælpere måtte bruge pauserne mellem numrene til at rydde op. Én havde tabt en tromme, en anden en sko.

Gik forstanden mon samme vej? Næppe, samtlige bandmedlemmer - der er syv - levede sig blot så langt ind i musikken, at de tilsyneladende havde svært ved at finde tilbage til virkeligheden, inden de skød den næste sang ud over scenekanten.

Arcade Fire optrådte fuldstændig overlegent i London. Bandets selvsikre forsanger, den tårnhøje Win Butler, krævede fra begyndelsen tribunernes siddende publikum op af stolene, inden de vidt forskellige ingredienser - lige fra klokkespillet og violinerne til de skæve keyboardflader og de skærende guitarriff - blev blandet for øjnene af publikum.

Intet var medbragt på bånd, og det var imponerende i sig selv, at så mange kokke kunne kokkerere så kaotisk og samtidig ramme så præcist i det på én gang storladne og komplekse lydbillede.

Uhyre gode sange

Rockmusik kan sagtens være farlig og inderlig på én gang, og det er kombinationen af vildskab og dybt personlige sange, der gør Arcade Fire til tidens mest interessante liveband. De melankolske sange om den begivenhedsløse opvækst i forstaden blev leveret med en så stor desperation, at ingen af den totalt udsolgte koncerts mere end 20.000 mennesker kan have været i tvivl om, at samtlige bandmedlemmer mente hvert et ord og hver en strofe.

Arcade Fire havde noget på spil, og den svært insisterende optræden smittede øjeblikkeligt af på det begejstrede publikum, som trak på smilebåndet over det løsslupne show og var bemærkelsesværdigt velbevandrede i bandets tekstunivers.

Nu er de stjerner

“Now I'm ready to start?” hylede Win Butler med sin karakteristiske, let bævende stemme i åbningsnummeret.

Han er klar til tilværelsen som rockstjerne. Bandets to første album - de dunkle mesterværker ”Funeral” (2004) og ”Neon Bible” (2007) - gjorde Arcade Fire til favoritter blandt fans af skæv rockmusik, men det er den aktuelle ”The Suburbs”, der har givet canadierne det store gennembrud.

De nye sange dominerede koncerten, og både ”Modern Man” og albummets titelnummer, som blev ledsaget af Spike Jonzes fremragende musikvideo, drives da også frem af vanedannende omkvæd, som gør sig i stuen, i radioen og på verdens største spillesteder.

Ikke alt foregik i højt tempo, men selv da Régine Chassagne sang for på den langsomme ”Sprawl II” og dermed satte ord på bandets kolossale spændvidde, var publikum med.

Medvinden er fortjent.

Arcade Fire turnerer som tidens bedste rockband, lad dem nu blive verdens mest succesfulde.