Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Allan Olsen - Jøwt | musik.guide.dk

En vedkommende hilsen fra nord

Den nye plade fra Allan Olsen er både poetisk og godt skruet sammen. Han kunne dog godt have satset mere på de barske historier.

Rock
Allan Olsen:
Jøwt
Zoobaba
Udkommer på mandag
 

Allan Olsen begynder sin nye plade med at tage på en køretur med sin mor på Hjørringvej. De sludrer, kigger sig omkring, tænker tilbage, og det konstateres, at hele landsbyen Sønderskov er til salg, fordi de unge flytter væk.

Sangeren har valgt at sætte musik til sine oplevelser i og betragtninger om det Vendsyssel, som han voksede op i, føler sig fortrolig med og ikke mindst er optaget af at fortælle om.

Dansk og vendelbomål

Projektet rækker så langt, at Allan Olsen blander sin version af rigsdansk med sin udgave af vendelbomål. Så sangen om pigen med det solsort-sorte hår bliver til ”Pigen mæ’ det sulsot-soet hoer”.

Meldingen fra Olsen er, at pladen i første omgang kun skal udkomme i Vendsyssel. Men selvfølgelig kommer den ud i hele landet. For solisten ved jo godt, at der er folk fra nord, som er rykket videre ud i landet. Det har han selv gjort. Men han ved også godt, hvor han føler sig hjemme, som han synger om på ”Hjemstavn”. Teksten er rent faktisk skrevet af kollegaen Niels Hausgaard, der også har sit eget kommentatorspor på indspilningen. Alligevel er Allan Olsen den primære afsender af et budskab om, at vendelboerne helst vil have sorte penge, når de sælger. Og de kan gå i byen med ti kroner og vende hjem med de otte, og de ældste taler om, at alting var bedre, dengang folk ikke havde en krone og sled sig i stykker.

Allan Olsen skitserer små fine billeder af den nordlige del af Danmark, hvor det blæser fra vest, så træerne bøjer sig, og han behandler både personerne og øjeblikkene fra dagen og de små timer med en vedkommende poesi.

»Du kommer sent, du kommer tidligt/Nogle gange kommer du knap nok hjem/Med klistret mund og skjorten krøllet/Min kind får aldrig mere et klem«, bliver det adresseret på ”Hai Fæk Skyllen”, mens ”Lille Ørred” er en lyrisk fangst med tyngde.

Græs mellem tænderne

Arrangementet er enkelt og ligetil på et iørefaldende album, hvor musikken er farvet af lidt rock, blues, folkmusik og country, og indimellem er der små referencer til stemninger hos Dylan og Springsteen. På ”Det Nyeste Sort” er det dog The Who og The Beatles, som kigger frem i en tekst, der forsøger at gøre op med dem, som glemmer at nyde, fordi de hele tiden jagter trends og tendenser i storbyer og på stjernerestauranter: »De har græs mellem tænderne fra Noma (…)/Men vi har altid haft det nordiske køkken/Til at vokse op af markerne her.«

Men hvorfor pege fingre? Der er en masse gode historier, som kunne være vedkommende for resten af landet. Allan Olsen kunne f.eks. have leveret nogle rigtigt barske personfortællinger, og han kunne have givet gavmildt væk af Vendsyssels sol og blå himmel.

Anmeldelse af D'damer & Allan Olsen - Live

17-01-2014: Allan Olsen har været kommerciel benjamin i Dalton-sammenhæng, men i 2013 var det ham, der gjorde det store kup. Læs artikel

Anmeldelse: Kim Larsen: Mine damer og herrer

02-05-2010: Kim Larsen rider på rutine, kæpheste og letkøbt satire på nyt album. Indignationen og inspirationen gnistrer, men udspillet rummer også frustrerende lavpunkter.

Læs artikel

Anmeldelse af Sebastian - Så blidt til stede

13-04-2015: Ny plade med Sebastian dokumenterer, at vokalen er mere skrøbelig – men sangene holder, og humøret er højt. Læs artikel

Anmeldelse af TV-2 - Det gode liv

02-03-2015: TV-2 reducerer samarbejdspartnere til statister på stilrent album. Læs artikel

Anmeldelse af Father John Misty - I Love you, Honeybear

09-02-2015: Amerikanske Joshua Tillman viser i skikkelsen Father John Misty meget høj klasse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...