A Place To Bury Strangers: Exploding Head

Newyorker-trio spiller ekstremt højt til koncerterne. Der bliver også støjet igennem på nyt interessant album, der bliver udgivet af Depeche Modes pladeselskab.

A Place To Bury Strangers:

Exploding Head

Mute/EMI Music

Det er ret specielt at lytte til A Place To Bury Strangers, der er blevet udråbt til New Yorks mest larmende liveband.

For selv om man skruer ned for lyden, når man lytter til Brooklyn-bandets nye album, ”Exploding Head”, virker det stadig højt. Støjrocken presses ganske enkelt af sted i et koncentrat, der bare ikke kan holdes nede.

Men selv om bandet har ry for at spille meget højt, skal man ikke tage fejl.

Mary Chain og The Cure

Der tegner sig i støjraseriet flere fine iørefaldende rock’n’roll-agtige sange fra trioen, der rent musikalsk kan siges at være i bekendtskabskredsen til både Sonic Youth, The Jesus And Mary Chain, The Cure samt My Bloody Valentine og de mere samtidige Black Rebel Motorcycle Club og The Horrors.

I forhold til debutalbummet fra 2007 kan ”Head”-pladen betegnes som en videreudvikling for ikke mindst omdrejningspunktet Oliver Ackermann, der ved hjælp af guitarer og pedaler skaber alle mulige lydassociationer.

Har ikke toppet

Udtrykket på den nye plade er generelt set mere gennemført – og også mere poppet, hvilket kan handle om, at pladen er produceret af Ackermann og Andy Smith (tidligere tekniker for både Paul Simon og David Bowie) og bliver udgivet af Mute Records, der har forstået at sælge mange plader for Depeche Mode, Erasure m.fl.

Rent tekstmæssigt virker gruppen ikke, som om den har toppet.

Der er noget 1980’er-søgt i flere tekster og titler som ”Ego Death”, ”Smile When You Smile” og ”Everything Always Go Wrong”.