Find mere om:
Rekordstort digitalt albumsalg | musik.guide.dk

Rekordstort digitalt albumsalg

<p> Næsten 40 pct. af Jack Johnsons nye album er blevet downloadet på nettet. Pladen debuterer på førstepladsen i USA. </p>

Jack Johnson indtager den amerikanske albumhitlistes førsteplads med "Sleep Through The Static".

Det samlede salg for pladen ligger på 375.000 eksemplarer, skriver billboard.com. Det er et pænt salg i den første uge for et nyt album.

Det mest opsigtsvækkende er dog, at 37 pct. af salget er digitalt - altså downloads, og med i alt 137.000 downloadede album slår Jack Johnson den hidtidige rekord for denne type pladekøb.

West var bedst

Det hidtil højeste digitale salg stod Kanye West for med albummet "Graduation". Det solgte 133.000 eks. via den digitale vej.

Sheryl Crows sjette album "Detours" debuterer på andenpladsen.

Trods den pæne placering må solisten konstatere, at hendes førsteuge-salg er betragteligt lavere, end da hun i 2005 udgav "Wildflower". Den plade lagde ud med at sælge 140.000 eks.

Kravitz nr. 4

Alicia Keys' album "As I Am" ligger på tredjepladsen, mens Lenny Kravitz rykker direkte ind på fjerdepladsen med "It Is Time for a Love Revolution".

k.d. langs album "Watershed" debuterer på en ottendeplads.

Jack Johnson

  • Født 18. maj 1975
  • Bor på Hawaii
  • Professionel musik siden slutningen af 1990'erne

Album

  • Brushfire Fairytales (2001)
  • On and On (2003)
  • In Between Dreams (2005)
  • Sing-A-Longs and Lullabies for the Film Curious George (2006)
  • Sleep Through the Static (2008)
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...