Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Wu-Tang Clan - A Better Tomorrow | musik.guide.dk

En stjernes sidste stadium

Wu-Tang Clan er beviseligt mere opfindsom end Shakespeare og har inspireret en hel generation af klodens rappere.

HIPHOP/RAP
WU-TANG CLAN
A Better Tomorrow
Warner

Wu-Tang Clans univers har aldrig været let at navigere i: Klanen består af gangstarappere, der for de flestes vedkommende er vegetarer. De rapper om guld og pistoler, men gør det med et vokabularium, der videnskabeligt bevist er større end Shakespeares. Musikken er dyster med tunge, neddroslede klaverrundgange, men også fyldt med fjollede lydbidder fra b-karatefilm.

Men det er et univers, der siden debuten i 1993 har udvidet sig til at omfatte eget tøjmærke og computerspil, til at nå den amerikanske pladehitlistes top, til at inspirere rappere overalt fra Malk de Koijn til Kanye West og til at tjene som rampe for solokarrierer for alle gruppens medlemmer.

Et usikkert atom

Eller ”gruppe”er så meget sagt. Wu-Tang Clan er snarere et ustabilt atom, hvor otte rappere cirkler i alt andet end faste baner om klanens kerne, rapperen og produceren RZA – kun for lejlighedsvist at støde ind i hinanden.

Sådan var det i 1990’erne, da turnéplaner var en stående vits, da det altid endte med en aflysning på grund af internt fnidder. Sådan var det i sidste årti, da klanen ad to omgange blev sagsøgt af egne medlemmer, og da dens mest neurotiske elektron, rapperen Ol’ Dirty Bastard, døde af en overdosis. Og sådan er det nu, da 20-års-jubilæumspladen udkommer med et års forsinkelse, fordi to af rapperne ragede uklar i processen.

Enkeltpræstationer redder

Den manglende samling kan trods et nummer med titlen ”Wu-Tang Reunion” også høres på albummet. Fraset ”Preacher’s Daughter” er der ikke for alvor sammenhæng mellem de enkelte rapperes vers, der ofte lyder, som om de er indsendt med posten snarere end lavet samlet i studiet. Desuden hæger produceren RZA lovligt meget ved idéen om en jubilæumsplade. Nok er hans soulfyldte beats stadig efne, men de bidrager sjældent med store nyheder, og undtagelserne ”Miracle” og ”Mistaken Identity” er mere kuriøse end perspektivrige. Når det alligevel ender ret fint, skyldes det de individuelle kvaliteter. Nok har klanen ikke hiphoppens hurtigste rappere, men efter 20 års træning er de ekstremt gode og rammer beatene præcist selv på rutinen.

Især sidder Method Mans snurrige ordspytteri stramt som et snørebånd, når han med glimt i øjet opfordrer de unge til at hive op i bukserne, da man kan se deres underbenklæder, mens GZA’s naturvidenskabelige eskapader løfter helheden. Bl.a. på pladens højdepunkt, ”Keep Watch”, hvor han pakker et helt vers om klanens storhed ind i astrologiske metaforer om en stjernes fødsel og udvidelse.

Dog virker det, som om grænsen for Wu-Tang Clans svært navigerbare univers er nået, og som om pladen er en døende stjernes sidste stadium. Men i så fald er det afsluttende kapitel tættere på at være et imposant sort hul end en hvid dværg.

Anmeldelse af Kendrick Lama, Miguel og Wiz Khalifa

10-12-2012: Kendrick Lamar og Miguel er talenter inden for henholdsvis hiphop og moderne soul. Wiz Khalifa har bare selvtilliden i orden. Læs artikel

Anmeldelse: Beastie Boys: Hot Sauce Committee Part Two

06-05-2011: Den berømte hiphop-trio Beastie Boys er tilbage med en plade, der udstråler treenighed og store ambitioner på både ordets og musikkens vegne. Læs artikel

Anmeldelse af Benal - Nu

29-01-2016: Ucensureret maskulin forvirring fra uforudsigelige Benal. Læs artikel

Anmeldelse af Raske Penge - Indtil nu

18-12-2015: Raske Penge er bedst i små doser. Nu har han samlet sin musik på et tredobbelt album. Læs artikel

Anmeldelse af Snoop Dogg - Bush

10-05-2015: Der står kun Snoop Dogg på albumcoveret. Men pladen ”Bush” er i lige så høj grad en helt anden mands værk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...