Anmeldelse: The Streets (KB Hallen)

KB Hallen:

The Streets,

mandag

Spradebassen Mike Skinner alias The Streets var usædvanligt hårdt ramt, da han mandag aften optrådte i KB Hallen i København.

Dels undskyldte han over for publikum, at han havde ligget syg de fire foregående dage.

Dels var lyden så ringe, at mange af de nye numre, det medbragte band og Skinner selv i lang tid ikke kom ud over scenen.

Men Skinner fik rappet, sunget, danset, fjollet, sludret og især charmeret koncerten varm.

Festen begyndte sent

Når numrene ind i mellem gik klart igennem, satte de i den grad også gang i festen.

Stemningen under det dansable ”Weak Become Heroes” ledte tankerne hen på The Streets' optræden til årets Roskilde Festival, som ifølge Skinner er en af hans bedste.

Schlageren ”Never Been To Church” om Skinners svære forhold til sin far understregede hans evne til at brænde igennem live med de hudløst ærlige og ligefrem rørende tekster fra hans album.

Dertil kommer, at Skinner selv på en dårlig dag er svær at stå for.

Den lille englænder med cockney-accenten og de kulsorte øjne er nærmest pæreformet i sine stramme, sorte jeans.

Duknakket går han frem og tilbage på scenen med små hurtige skridt for pludselig at gå amok med fægtende arme og hop, hvor han trækker benene helt op til brystet.

Kys din sidemand

Samtidig gør Skinner sig store anstrengelser for at nå publikum.

På Roskilde Festival fik han hele publikum foran Orange Scene til at omfavne sidemanden.

I KB Hallen mente han, at næste logiske skridt var at kysse sidemanden. Men det skete ikke i ret mange tilfælde.

Et andet trick fra Roskilde Festival var, at Skinner fik publikum til at sætte sig ned for så at rejse sig og springe rundt som sprællemænd – ham selv mest sprællende.

Et tredje og nyt trick var, at han fra scenen beordrede publikum til at gøre plads og danne en smal passage gennem mængden.

Samtidig udpegede han en mand i bunden af salen, som han skulle løbe ned til for at få en hestesko op i vejret, så han kunne crowdsurfe tilbage til scenen. ”But be carefull - I’m very ill,” bemærkede han.

Og så satte han ellers hen over gulvet i det stunt, der sammen med de vellykkede ekstranumre ”Dry Your Eyes”, ”Heaven For The Weather” og ”Fit But You Know It” rundede koncerten festligt af.

Mindre festligt var det at komme ud fra salen og se kampklædte politifolk, salatfade og ambulancer, fordi der var udbrudt masseslagsmål blandt nogle af koncertgængerne.