Anmeldelse: The Game: LAX

The Game:

LAX

Geffen Records/Universal Music

The Games debut i 2005 var en saltvandsindsprøjtning til gangstarappen. Det var hiphop med bandehistorier som omdrejningspunkt og Los Angeles som traditionelt udgangspunkt.

Med sit tatoverede ansigt, sin hæse stemme og produceren Dr. Dres midashånd viste The Game sig som en værdig tronfølger til Dre, Ice Cube og andre af byens aldrende gangsterkonger.

Nu cementerer The Game positionen med sit tredje og stærkt overbevisende album ”LAX”, der spænder fra ond gangstarap til lyttervenlig MTV-muzak.

Samtidig binder ”LAX” en sløjfe på 20 års gangstarap ved at blande alt fra 1980’ernes tunge baslyd til 1990’ernes hylende G-funk til 2000’ernes sukkersøde R&B-elementer.

Fornemt selskab

Albummet fremstår som en stor overskudshandling med 19 glimrende numre og et hav af gæstestjerner som Ice Cube, Raekwon, Lil Wayne, Ludacris, Ne-Yo, Common, Nas samt vellykkede produktioner fra bl.a. Kanye West på nummeret ”Angel”.

Højdepunktet er det fremragende ”My Life”, hvor Game dribler sine både macho og melankolske vers ind og ud af Lil Waynes grædende omkvæd og til lyden af skudsalver fra maskinpistoler.

Sej og sentimental

Hvad har The Game så på hjertet?

Når det skal være mandigt, er det historier om hvor helvedes barskt, der er i Los Angeles.

At han er mere hårdkogt end andre gangstere.

At han rapper bedre end andre rappere.

At han har fede biler og smart tøj, f.eks. hjemmetøfler af mærket Prada.

At han kan drikke meget sprut og ryge mange af de fede, som han ses exhalere på omslagets forside.

Når det er melankolsk, er det teenagepoetiske betragtninger om håbløsheden i hans omgivelser, kærlighedserklæringer til hans familie og især til hans to sønner, som ses på omslagets bagside.

Det er altså et både sejt og sentimentalt univers, sådan som gangstarappen foreskriver.

Verbal knytter

Blandt andre glimrende numre på ”LAX” er det hårdpumpende ”State of Emergency” med Ice Cube, det ildevarslende ”Bulletproof Diaries” med Raekwon, det lysere ”Angel” med Common, det poppede ”Game’s Pain” med Keyshia Cole, det hitprægede ”Dope Boys” med Travis Barker og især det melodiske ”Money”, hvor rivalen 50 Cent traditionen tro får en verbal knytter med ordene: ”I’m about a dollar, 50 Cent ain’t real”.