Landets bedste freestylerapper lyder på sit tredje album ret bedaget.
Igennem 20 år har rapperen Per Uldal formået at følge med tiden. Først i gruppen Sund Fornuft og siden solo, hvor han med base i tidlig danske raps humoristiske tilgang bryggede en instant kaffeklassiker med ”Black Power”, hvorefter han ramte plet med numre om at være en gammel hiphop-hængerøv over 30 og dybt med et personligt nummer om kærestens ufrivillige abort.
Men på sit tredje album lyder den 38-årige rapper ret bedaget. Noget så aktuelt som Irak-krigen og USA’s for fem år siden afgåede præsident George Bush er temaet på ”Tre breve”, mens førstesinglen ”Dum” er en utilsløret kalkering af Raske Penges to år gamle hit ”Intelligent”. Indholdsmæssigt er den dog pladens bedste med en relevant tekst om paradokset i, at samfundet vil have kreative børn, men bombarderer dem med Pisa-tests.
Derudover er det mest politiske korrektheder om, at der skal være plads til alle. Leveret på en nævenyttigt vennesæl måde, der omhyggeligt træder uden om alle potentielt ømme tæer. Der er ingen skurke i Pers univers: Selv Rasmus Seebach får pæne ord med på vejen. Der er dog gode ord hist og her. Originaliteten er stor på ”Gokkejern”, når der om en mandsling rappes: »det bliver over hans lig…estillingsnævn/nogensinde at slå på tæven som et fortidslevn.«
Men for en af landets bedste rimsmede og den største udi spontan freestylerap er der for mange sløje rim, som når han på en styg sag om Jesu genkomst i Danmark rapper: »imens ifører han sig en betlers ham/i nakken står der Made in Betlehem.«
Forhåbentlig tager Per Vers sig selv i nakken og finder næste gang tilbage til sit normale niveau i tide.