Missy Elliott (Store Vega, København)

Der skulle være en film på vej om amerikanske Missy Elliott, og den burde ikke blive kedelig.

Der er umiddelbart masser af dramatisk dynamit i historien om den 39-årige rap-original, der er et sort eventyr om den grimme Elliott, der ender som en smuk rap-svada.

Filmen kunne følge hende fra opvæksten i en ekstrem dysfunktionel familie, hvor skabspladsen til skeletter tidligt slap op:

Elliott var udsat for adskillige voldtægter som barn, og hun led under en gemen og voldelig far. Det har efter alt at dømme givet den voksne Missy en metal-legering og en hårdkogt facade, der - i hvert fald professionelt - ikke er til at skyde igennem. Den fik hun brug for i sine tidlige år i showbiz, hvor et flop-projekt endte i stort set ingenting. Altså indtil hun og barndomsvennen Timbaland i den grad gjorde det selv, og begyndte at producere - også for andre - så de endte i en regn af dollars og lovprisning.

Svedig affære

Den trinde Missy Elliott ankom med overrumplende originalitet i 1997, da hun udgav debutalbummet ”Supa Dupa Fly”. Herefter satte hun sig tungt på den progressive hiphop, og hun nyder i dag anseelse som en af de allerstørste og mest banebrydende rappende kvinder.

Men i et udsolgt Vega på en i sandhed svedig fredag aften savnede man kanter, knaster og konfrontation: alle de skumle dyder, der har gjort Elliott til en fabelagtig og flabet album-kunstner.

Underholdningsværdien var ellers høj - og publikum endnu højere på musikken - i løbet af koncerten, hvor et top-hit som ”Get Ur Freak On” hurtigt blev klasket for de festhungrende hiphop-elskere. Ikke i en prangende version rent musikalsk, men Elliotts følge af overspændte dansere, en dreven dj og en habilt rappende makker fik show-løjerne op i heftig puls. ”Work It” og ”Pass that Dutch” mindede lige om, hvor forbløffende overvældende Missy Elliott kan være, når hun slipper sin fabulerende skaber-djævel løs i et univers af stoffer, sex, selvsving og monster-fascinerende, vanartet musikalsk kreativitet.

Bling bling og selvsving

Men afstikkere til bl.a. The Black Eyed Peas radio-fladtrampede ”I Gotta Feeling” virkede umotiveret, og Elliotts konstante og klichefyldte fest-indpiskeri og svulstige hilsener til fans kom i længde til at klinge hult. Klimaks blev nået, da hun først aflagde sig sine smykker, før hun bevægede sig ned blandt pøblen. Og da hun brugte lang tid på at forvandle Vega til en slags udstillingsvindue for sine egne tøj- og sko-produkter (lavet i samarbejde med Adidas), der blev kastet i grams til de heldige. Spilletiden var bestemt heller ikke prangende. Lidt over en time – fraregnet den tid, hvor hun lod dj'en alene med publikum. Men netop de fest-funklende fans, hvor langt hovedparten var skønne kvinder, der med enorm entusiasme hyldede deres selvstændige heltinde, var heldigvis en konstant distraktion fra Elliotts skønhedsfejl som koncertnavn.