Anmeldelse: Malk de Koijn (Voxhall, Aarhus)

VOXHALL, Aarhus

MALK DE KOIJN

Fredag aften

»Kigger på mig, lige som om jeg var en hyllebab,« indledte Blæs Bukki.

Og så var Malk de Koijns tilbagevenden allerede godt i gang. Allerede langt før første linje fra sangen ”5 Øres Ting” havde forladt læberne på den benævnte tredjedel af den danske raptrio, var aarhusianerne i det stopfyldte spillested Voxhall overbevist.

Det er godt to år siden, at de allestedsroste rappere på Roskilde Festivalen gav deres seneste rigtige koncert, og publikum skulle ikke bruge nogen overtalelsesmidler for at få udløst den tilbageholdte ekstase.

Imidlertid var der dog mere stangvare end hyllebab over indledningen. Det var godt skjult af jubelskrålene og armfægteriet fra det euforiske publikum og tillige maskeret med udklædning i guldbælter, doorags og skibriller. Men bag alt lå en skuffende rutinepræget indledning. Som om rapperne – trods gudestatus hos fanskaren og bestsellerstatus med det nylige comeback-album ”Toback To The Fromtime” – klamrede sig til en nervespunden koreografi.

Jo, teksterne og musikken sad lige så skarpt som på albumversionerne – men de leverede intet ud over, hvad man kunne få ved netop at sætte en plade på. Stemningen blev understreget af en kedelig belysning, der henlagde rapperne i uklædelig tusmørke, og brugen af ”hvad så Aarhus?” som eneste improviserede islæt. var langt under gamle dages niveau. Kun Geo G viste lidt ekstra spræl.

Heldigvis holdt misæren kun i syv numre. Efter at trioen havde forladt scenen til tonerne af instrumentalnummeret ”Mand Bider Hund pt. II”, var det nemlig en helt anden gruppe, der vendte tilbage.

»Undskyld vi kommer for sent. Vi hedder Malk de Koijn« lød det fra Tue Track i hvad der lignede selverkendelse, og det ramte den lige i skabet.

For med først ”Radio Vojens” og efterfølgende ”Jan´s Break” fra den nye plade, fik trioen endelig lagt pondus bag ordene. Stemningen på scenen løsnede op, Tue Track gik om bag sit alter med de to pladespillere og cuttede up så gnisterne sprang, og rappen blev spyttet ud, så ethvert amerikansk forbillede ville være stolt.

Skrålende sufflørkasse

Hvilket gav publikum mere at komme efter end blot gensynets glæde. Og det honorerede de. Hvor både det helt unge segment og den store gruppe omkring de 30 år på forhånd kunne lektien og fungerede som skrålende sufflørkasse, gav gnisten fra scenen dansegulvet den sidste ild, der fik folk til at springe rundt som en gryde popcorn. Mens smilet hos især Tue Track blev stadig mere saligt ved synet.

I det hele taget faldt de nye numre i samme fede muld som de gamle. ”Weekend Kriger”, hvor trioen hysterisk morsomt rapper sig gennem provinsens natteliv, høstede aftenens måske største jubel. Især Tue Tracks vers på drævende randrusiansk – man var vel i Aarhus.

Men det mest opløftende var Malk de Koijn genfandt den koncertmæssige merværdi, der i 1990´erne var med til at skabe kulten omkring dem. Som da nummeret ”Jernskjorten” lige som ved Roskilde-koncerten i 2009 gled over i Max Romeos reggaeklassikker ”Chase The Devil”. Eller under ”Kosmisk Kaos” fra Malk de Koijns debutplade.

I hiphopkredse er nummeret kendt som genrens svar på Guldhornene, og rapperne behandlede det også derefter, da de en på en trådte frem med hver deres vers. Men da Blæs Bukki sluttede af med sit vers, slukkede han i en tilsyneladende spontan handling for musikken, og nærmest messede ordene ud. Småkejtet og nøgent som en filosof – for at låne et af gruppens udtryk – men helt igennem troværdigt og smukt.

Hvilket efterlod et indtryk af, at Malk de Koijn trods startvanskeligheder alligevel er rent tilbage ved fratidens glade dage. Koncerten var den første i gruppens turne, og hvis rapperne samler op, hvor de sluttede, er der noget rigtigt godt i vente for sufflørkasserne i Aalborg, Odense og København.