Malk De Koijn (Arena, lørdag nat)

Arena:

Malk De Koijn

lørdag

Handler det om kasse eller klasse, når et af dansk hiphops største og mest kultdyrkede navne gør comeback?

Det er nok begge dele, der har fået de skæve herrer Tue Track (Anders Brixen Kristiansen), Geolo Geo (Janus Borup Staffe) og Blæs Bukki (Lasse Bavngaard) til at genoplive samarbejdet omkring Malk De Koijn. Et band der med de to album ”Smash Hit In Aberdeen” (1998) og ”Sneglzilla” (2002) ubetinget har stået for noget af det mest originale og morsomme danske rapmusik nogensinde. Og samtidig noget af det mest barnlige og vulgære, man kan opdrive.

Motivationen bag bandets gendannelse ved årets Roskilde Festival er sådan set også underordnet. Den enorme tilstrømning til Arena - som betød at mange måtte høre koncerten langt uden for teltet - siger alt om den store efterspørgsel efter mere Malk De Koijn-musik. Og den heftige opbakning er et soleklart vidnesbyrd om, at bandet for ti år siden indspillede nogle unikke og slidstærke sange. For man kan jo alternativt blive glemt, og der er nok en grund til, at man skal lede længe efter blogs med tårevædede opfordringer til gendannelse af gamle navne som Parkering Forbudt, Søsterrock eller Inside the Whale.

Koijn-offer

Derfor er der ingen grund til hellig forargelse, når vi i øjeblikket ser en endeløs række af genopstandne gamle bands. Musikere skal også leve – og det kan være svært, hvis medlemmerne for længst har brændt pengene fra de glade dage af på champagne, piger og stoffer.

En passende overgang til Malk De Koijn, som i Arena-teltet heldigvis var lysår fra at forekomme som savlende og usammenhængende ringvrag, man kunne få ondt af.

Trioen satte i knap to timer fut under et yderst taknemmeligt publikum, der rappede og festede med, så man kunne have ønsket, at Malk De Koijn havde åbnet Orange Scene i stedet for deres inferiøre svenske kollega Petter.

Klædt i herlig afskyelig og uklædelig tøjstil - samt et par englevinger - var malk De Koijn-drengene helt og aldeles flyvende i deres eget uhøjtidelige humor-univers, og sange som ”Jagt”, ”Fågt op i skalle” og ”Vi tager fuglen på dig” var blandt de sange, der i sin tid var med til at vende den ofte firkantede verdensopfattelse i dansk rap på hovedet. Her er skøre og syrede associations-springende rim og anarkistisk humor uden hæmninger. Hiphop der stadig forekommer både vanvittig vittig, irriterende kryptisk og overrumplende.

Enkelt svaghedstegn

”Husk på, at vi faktisk aldrig har været opløst,” belærte Malk De Koijn publikum, og gruppen mere end antydede, at der er et nyt udspil på vej.

Vi fik smuglyt på nye numre, og her viste gruppen et enkelt svaghedstegn. En af de nye frembringelser lød som en parodi på Nik & Jay - frivilligt eller ufrivilligt? - så det bliver interessant at høre, om bandets tidligere kvalitets-instinkt er ved at falme.

Under alle omstændigheder er det blevet tid til at malke kronerne for Malk De Koijn. Og man under trioen nogle håndører for lang og troværdig tjeneste i dansk hiphop.