M.I.A (Roskilde Festival)

Orange Scene, Roskilde Festival:

M.I.A.

Fredag nat

Da M.I.A. udsendte sit debutalbum i 2005 var hun en våd drøm for alle, der hyldede den store multikulturelle forening, så albummet blev klappet frem af hype-hektiske urbane musikanmeldere.

Her var en ung pige fra England/Sri Lanka, som væbnet med trodsig indignation og hippe moderne beats rappede om at være rodløs og rebelsk i en konflikt-hærget verden.

Musikken havde dog svært ved at følge med meningsdanner-jublen. Meget løb ud i et monotont og melodi-fattigt udtryk, hvor M.I.A. gav den som spøjs fonetisk fortæller over en boksende tromme-maskine på overarbejde. Rapperen er siden kommet videre i sit klanglige udtryk, men hendes natte-optræden på Roskilde bar stadig præg af en maskinel monotoni og en mangel på rigtig fængende slagsange.

Træfsikkert indslag

Faktisk tog det en time, før publikum spjættende kom ud af den verdensmusikalske trance, der med ulmende rytmisk og pågående fest-energi vibrerede ud fra Orange Scene.

Alarmklokken var det store hit ”Paper Planes” - berømmet via filmen ”Slumdog Millionaire” - der er skarpladt med skud-salver, ringende kasseapparat og lån fra The Clash. En dunkel sang, der vist nok forholder sig ironisk til immigrations-konflikter, men på Roskilde-pladsen var det bare en klar træffer.

Heftigt scene-party

Her trådte M.I.A. i karakter. Men ellers så vi ikke meget til hovedpersonen, som konstant var formummet i modlys. Sangerinden gav dog los for sine anarkistiske tilbøjeligheder ved at smutte ned blandt publikum og invitere en talrig flok med sig til et improviseret og heftigt scene-party i Roskilde-natten.

M.I.A. er en ferm festindpisker, og havde hun bare mere melodisk brændstof at hælde på bålet, ville hendes koncerter flamme op i noget decideret mindeværdigt.

Nu blev det kun til en til tider fornøjelig omgang kollektiv og kropslig stammedans med smart og uhøjtidelig zigzag-kurs mellem både hiphop, electro, punk, dancehall og verdensmusik.