Artiklens emner:

Kontroversiel rapper laver ny musik

Det har ikke været for sine musikalske bedrifter, at rapperen, sangeren og produceren Kanye West har tiltrukket sig opmærksomhed i det forløbne års tid.

Men nu kan fans af den storskrydende 32-årige amerikaner begynde at glæde sig til nye toner på et kommende femte album.

På sin officielle blog afslørede Kanye West mandag, at han er "glad for at være tilbage i studiet for at lave ny musik", og at hans kunstneriske selvtillid er fuldstændig intakt.

Ægte poeter bliver bedre

- Det er sjovt så mange rappere, der bliver dårligere, efterhånden som deres karriere bliver længere, mens ægte poeter bliver bedre. Vi vil følge i Maya Angelou, Gill Scott Herron og Nina Simones fodspor.

Deres værker blev bedre med tiden. De dokumenterede, hvad der skete i kulturen. Det er vores ansvar som den moderne tids kunstnere og poeter", skriver han.

Delte meninger

Der var delte meninger om Kanye Wests ansvarsbevidsthed, da han ved MTV Video Music Awards i september væltede op på scenen og stjal mikrofonen fra prisvinderen Taylor Swift for at bekendtgøre, at Beyonce havde fortjent prisen.

Men med ankomsten af et nyt årti lader det til, at den rappende spradebasse har fundet motivationen til at kigge fremad og lede noget, der kunne lyde som en kulturel revolution.

Positive kræfter

- Lad os bade i positive kræfter og se ned på dem, der maskerer sig som formidlere af sandhed og objektivitet, selvom alt det, der bliver præsenteret, har til formål at hjernevaske os, forbrugeren, offentligheden, til at tro, hvad de ønsker, at vi skal tro.

Lad os gå bag om overskrifterne og se bare en smule af virkeligheden i øjnene i dette nye årti", tordner Kanye West på sin hjemmeside.

Rosende ord

I 2008 udkom Kanye Wests seneste abum, "808s and Heartbreak", der høstede masser af rosende ord både i USA og herhjemme for sin elektroniske poplyd.

Udover at rappe og synge sig til stjernestatus på musikhimlen, har Kanye West også produceret musik for blandt andre Jay-Z, Common, Alicia Keys og John Legend.

Ritzau

Nye Eminem-sange lækket på nettet

09-06-2010: Eminem er den seneste af en række store stjerner, der må finde sig i, at indhold fra hans kommende album er blevet lækket på internettet. Læs artikel

Lil Wayne: Rebirth

05-02-2010: En af USAs mest populære rappere udgiver rockforsøg, før han skal i fængsel.

Læs artikel

Stjerner lyste op midt i krisen

25-01-2010: NRJ Music Awards: Robbie Williams og The Black Eyed Peas blev hyldet til stor fransk prisfest. Læs artikel

Fængselsdømt rapper siger farvel i hjemby

29-12-2009: Næste år bliver rapperen sandsynligvis smidt i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.

Læs artikel

Kanye West (Orange Scene, torsdag aften)

03-07-2009: Den populære amerikanske popstjerne Kanye West viste sig på Orange Scene som både smertens mester og leverandør af unikke dansehits.

Læs artikel
Nyt om rap
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Nyt om Kanye West
Loading...