Kanye West (Orange Scene, torsdag aften)

Orange Scene:

Kanye West

Torsdag aften

Han er ikke verdens bedste rapper, og han synger egentlig heller ikke specielt godt.

Alligevel er amerikanske Kanye West et fantastisk aktiv for popscenen. Det beviste han med sit show på Orange Scene, der vekslede mellem kærestesorger, arrigskab og den slags dansemusik, der i de bedste stunder rakte mod himlen.

Han kom til Roskilde Festival med et af tidens mest spændende album, ”808s And Heartbreak”. En plade, der er farvet af hans brud med en kæreste og tabet af moren, som er præget af hans brug af metallisk auto-tune vokal, og hvor størstedelen af sangene er formet af bl.a. de tidlige 1980’eres melankolske britiske synthesizerpop og percussioneffekter.

Band bag sig

Med i bagagen var også hits fra de tidligere, mere udadvendte og ligeledes meget succesrige album, og så fik de mange tusinde publikummer hans monsterhit med Estelle, ”American Boy”.

Han kunne have indtaget festivalens største scene med en dj og være sluppet af sted med det. I stedet gav han de velkendte versioner et med- og modspil med et stort hold musikere og korsangere, der ikke mindst gav udtrykket tyngde.

Da Kanye West i 2006 optrådte på Orange Scene var han i lyst tøj og et udadvendt aktiv på hele scenearealet. Han ville bevise noget, og endte med at få blandede anmeldelser.

Læderjakke og T-shirt

Denne gang holdt han sig på et højt hævet podium et stykke fra scenekanten. Han havde også i denne omgang solbriller på, men ellers var dresskoden anderledes. Han var i læderjakke, T-shirt og hængerøvsbukser, og det virkede i begyndelsen, som om han ikke ville række ud til publikum.

Han spillede indledningsvis - på en af årets varmeste sommeraftener - ”Coldest Winter”, der indeholder et brudstykke af britiske Tears For Fears’ 1980’er-nummer "Memories Fade". Så havde West ligesom fået understreget, at han hverken ville skjule smerten eller sin fascination for synthesizerpoppen. I liveversionen havde sangen dog fået et skud percussion, der fungerede flot.

Siden fulgte nye sange som ”Paranoid” og ”See You In My Nightmares”. Paradoksalt nok hørte man på sidstnævnte - taget fra albumversionen - rapperen Lil Wayne, der skulle have optrådt lørdag aften på samme scene, men som torsdag meldte afbud. Der blev henvist til sygdom.

Ingen svaghedstegn

Der var ingen svaghedstegn over Wests torsdagsudgave af sangen, der fulgte efter et par ældre numre, bl.a. ”Homecoming”, hvor Chris Martin - igen hentet fra albumformatet - var gæstevokalist. Pudsigt nok kan publikum på søndag opleve Martin og resten af Coldplay, som skal sætte punktum for koncerterne på festivalscenen.

Kanye West var scenens første store internationale navn, og han var ikke bange for at benytte en del af sin scenetid til at skubbe musikken i baggrunden for at filosofere over livet. Han afslørede, at han som musiker lod sig føre af det, som føltes rigtigt. Han erkendte, at han havde begået fejl i livet, og han glædede sig over, at Michael Jackson havde fået fred og nu kunne være sig selv. Han talte længe, måske også for længe, men på en eller måde var det befriende, at han tog sig den frihed at være mere end en hitmager.

Skruede op for festen

Han var dog klog nok til i sidste del af showet at skrue ned for eftertænksomheden og op for dansefesten med hits som ”Stronger” og ”Love Lockdown” samt hjertebarnet ”Heartless”. Det var opløftende at se så mange tusinde - ikke mindst unge - tilhørere tage varmt imod disse unikke popsager fra en scene, der blev skabt til rockmusik.