Eminem: Relapse

Eminem:

Relapse

Interscope/Universal Music

Udkommer i dag

For seks-syv år siden kunne man sagtens lege med tanken om, at den amerikanske rapper Eminem fremstod som tidens Elvis Presley.

Eminem formåede - som Elvis i sin tid - at provokere og fascinere med både sine tekster og sin optræden i spotlyset.

Desuden formåede den blonde rapper med tre storsælgende album på stribe at opnå verdensomspændende popularitet som ingen anden rapper før ham, og det var interessant at observere, at hans unikke talenter kunne fascinere både børn, unge og ældre.

Med sin succesrige hovedrolleoptræden i Hollywood-filmen ”8 Mile” fik Eminem desuden slået fast, at han kunne begå sig på det store lærred, og man skulle ikke have set mange film med Elvis for at mene, at Detroit-rapperens talent var en del større end Memphis-ikonets.

Magien blev væk

Midt i årtiet var en del af magien dog væk. Selv om alle Eminems plader kan beskyldes for at være kreeret af en meget selvoptaget musiker, var det tydeligt, at han på ”Encore” havde svært ved at finde på interessante verbale og musikalske tricks. Yderligere formåede han ikke at gennemføre den verdensturné, som han var taget ud på. Det betød bl.a., at en koncert i Parken måtte aflyses.

Hvad der egentlig var galt dengang, blev pakket ind i formuleringer, der betød, at man kunne komme i tvivl om, hvorvidt Eminem ville være tilbage om et øjeblik eller helt forsvinde.

Grimme historier

Med sit nye album, det første i fem år, giver Eminem sin forklaring på, hvorfor han trak sig væk fra rampelyset:

Han havnede i et misbrug af blandt andet farvestrålende små piller, der gjorde ham til en overvægtig zombieskikkelse, som ikke for alvor formåede at koncentrere sig om at få skabt nye sange. Og så kunne man ellers begynde at sammenligne Eminem og Elvis' livsforløb igen.

Om det er den 100 procent sandfærdige historie, der fortælles på ”Relapse”, er dog tvivlsomt. Eminem har siden karrierens begyndelse benyttet sig af diverse personligheder og en fortælleteknik, der har udstillet grimme historier om misbrug, overfald og hetz, og som uden nogen form for berøringsangst har vendt vrangen ud på forældre, kærester og kolleger - og sig selv for den sags skyld.

Alt for vred

Syg i hovedet, vil nogen mene. En alt for vred mand, vil andre kunne sige.

Men med ”Relapse” er det på sin plads at slå fast, at Eminem er tilbage som meget mere end en provokation. For den nye plade kan uden tøven placeres ved siden af hans tre udgivelser fra 1999 til 2002, og rent musikalsk ligger den et eller andet sted mellem ”The Slim Shady LP” fra 1999 og mesterværket ”The Marshall Mathers LP” fra 2000.

Musikken er i fokus

Dermed også sagt, at ”Relapse” ikke er en decideret nyskabelse i historien om pop- og rapmusik. Til gengæld er det en befrielse at lytte til en rapper, der mestrer sit håndværk, og som i det tætte samarbejde med executive producer Dr. Dre har skabt et yderst kontant og groovy værk, hvor musikken hele tiden er i fokus.

Så selv om ”Relapse” består af en snes enheder, keder man sig aldrig, og det gjorde man altså på forgængeren. Albummet begynder forrygende med horrorhistorien ”3 a.m.”, der fremstår som det bedste fra Eminem siden filmsinglen ”Lose Yourself”. Siden kommer en hel stribe rigtigt gode groovy oplevelser - de familiære ”My Mom” og ”Insane”, den eksotisk vuggende ”Bagpipes From Baghdad” og den helt enkle eminemske ”Hello”, hvor hovedpersonen boltrer sig med sine udvalgte gloser.

Danmark i 2010?

Den nærmest poplalleglade ”We Made You” kan på egen hånd virke for letkøbt. Indenfor i albumformatet fungerer nummeret dog som et lyspunkt blandt masser af mørke efterrationaliseringer og forestillinger fra dengang, da rapperens tankegang og udsyn blev sløret af misbrug.

Om Eminem er tilbage som kunstner for fuld styrke, må tiden vise. Planen er i hvert fald, at han senere i år udgiver ”Relapse 2”. Hvis han skal generobre sin tidligere ikonstatus, må han dog af sted for at møde publikum i hele verden. En koncert i Danmark i 2010 ville være sagen.