Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Benal - Nu | musik.guide.dk

Anmeldelse af Benal - Nu

Ucensureret maskulin forvirring fra uforudsigelige Benal.

HIPHOP
BENAL
NU
Playground Music

1200x630bf.png

Benal skaffer sig albuerum i den danske hip-hoppeborg med et bevægeligt og originalt debutalbum.

Duoen har strejf af L.O.C.’s brutalitet og dæmoniske dekadence, men Benal er alligevel for rundforvirret til at agere sjofel verdensmand. Der er indspark af sproglig innovation som hos Malk de Koijn, men uden samme målrettede morsomheder. Og de skæve drengestreger kan minde om Suspekt, men Benal er mere følsomt uligevægtig end den teflon-hærdede veterantrio fra Albertslund. Suspekt sætter dog en tydelig fedtet finger på Benalalbummet via gæstevisit på den veltrimmede skæring ”Fri”, der med feberhede associationer hylder maskulin frihedstrang. Det er groft og elastisk groove-bumpende, og det kan lyde som Nik & Jay i en hashpsykotisk blindgyde, hvor de når frem til, at de kun har én dag tilbage.

Alternativ rap

Benal er klanglig omskiftelig og eksperimenterende, og som lytter forvirres man på fascinerende vis, når duoen pudsigt nok stjæler og fordansker en sangtitel fra et glimrende nummer af pop/rock-bandet The Cardigans (”Jeg har brug for fin vin og du har brug for at være sødere”). De excentriske tilbøjeligheder er en kærkommen afvigelse fra dansk hiphops hang til egopleje og vip-romantik, og Benal følger heller ikke forudsigelighedens motorvej, når det gælder musikken. Den spænder fra electro-dansabel minimalisme til staccato-dunkende og temposkiftende hiphop.

Benal er ikke banal. Men det rene sludder lurer i duoens syret usammenhængende rap: »12 mand råber ”hep” i mit hoved ligesom cirkus.«

Anmeldelse: Jokeren: Den Tørstige Digter

01-03-2009: Jokeren kører den helt store genreblender i stilling og virker noget musikalsk forvirret.

Læs artikel

Anmeldelse af Kanye West - Kanye West

18-02-2016: Urimelig rodet album fra Kanye West, der både inspirerer til fortsat fandyrkelse og foragt. Læs artikel

Anmeldelse af Raske Penge - Indtil nu

18-12-2015: Raske Penge er bedst i små doser. Nu har han samlet sin musik på et tredobbelt album. Læs artikel

Anmeldelse af Snoop Dogg - Bush

10-05-2015: Der står kun Snoop Dogg på albumcoveret. Men pladen ”Bush” er i lige så høj grad en helt anden mands værk. Læs artikel

Anmeldelse af Kendrick Lamar - To Pimp A Butterfly

23-03-2015: Hiphop: Kendrick Lamar har indspillet et fascinerende stærkt album, der stopfodrer hiphopudtrykket med sej jazz, funk og soul. Teksterne er knivskarpe. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...