Taylor Swift: Fearless

Taylor Swift:

Fearless

Big Machine Records/Universal Music

Øjeblikkets store sensation i amerikansk musik er 19-årige Taylor Swift.

Country-og popsangerens album ”Fearless”, der udkom i USA i november, blev med et salg på over to millioner eksemplarer et af 2008's bedst sælgende og har 11 gange indtaget førstepladsen på den amerikanske albumhitliste.

Godt nok har langt større stjerner som Kanye West og The Boss alias Bruce Springsteen for en kort bemærkning overtaget førstepladsen. Men den unge sanger fra Pennsylvania har hver gang kunnet vende tilbage til topposten. Ydermere har hun kunnet se sit debutalbum fra 2006 blive en sællert igen.

Men succesen for de to album står ikke alene. De hidtidige singler fra ”Fearless” er ligeledes blevet store downloadhits.

Skriver selv sange
Albummet, der nu udkommer i Europa, hører afgjort hjemme i det lydbillede, som præger den moderne radiovenlige amerikanske countrymusik, der er blevet udgivet af pladeselskaberne i Nashville i en årrække. Med andre ord er der milevidt til den americana, bluegrass og folkprægede country, som tiltaler ikke mindst det europæiske rockpublikum.

Men Taylor Swift skiller sig trods alt ud fra det mest stereotype billede af den især ældre maskuline flok, der med mere sentimentalitet, guitarlir og rabalder end poesi, violin og stærke stemninger, har præget moderne countrymusik.

Dels er Swift stadig kun teenager, dels evner hun selv at skrive sine sange, og så kan hun optræde med en guitar og synge med meget mere personlighed end mange af de jævnaldrende såkaldte sangere, der er kommet ud af diverse film og tv-serier fra Disney-koncernen.

Én oplagt forklaring på hendes enestående kommercielle succes er, at hun med en ren, klar og ganske voksen stemme ikke ulig 1980'er-stjernen Suzanne Vegas vokal synger om det univers, som børn og unge teenagere kender til - og netop dette publikum (eller måske rettere sagt) forældrene er klar til at betale for musikken.

Nede på jorden
Desuden gavner det hende uden tvivl rent kommercielt, at hendes fortællinger er blottede for den slags ungdommelige oplevelser og tanker, som kan chokere mor og far. I stedet virker hun nede på jorden og beskriver pænt og nydeligt møder med venner og kærester, eller også gør hun en kærlighedsoplevelse til et lille stykke ungdomsteater, der kunne opføres på den lokale skole.

Albummet fungerer rent musikalsk bedst, når det arrangement og den produktion, som Taylor Swift er hovedperson i, er enkelt iørefaldende.

Værre bliver det, når producer Nathan Chapman og executive producer og pladeselskabsejer Scott Borchetta pisker en stemning op, der kønsløst buldrer og brager løs, og helt galt går det, når ligegyldige guitarsoli proppes ind i et nummer sammen med en uskyldig banjo.