Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Pink i Multiarenaen, Herning | musik.guide.dk

Anmeldelse af Pink i Multiarenaen, Herning

Popkoncert: Pink gik i frustrerende lydfælde i selskab med 15.000 gæster i Herning.

Multiarenaen, Herning:
PINK
Torsdag
 

»Mach Schau!« kommanderede Bruno Koschmider ifølge legenden, da de purunge beatler spillede i hans tarvelige Hamborg-natklubber Indra og Kaiserkeller.

John Lennon lyttede og lærte. Da han kom på scenen i underbukser og med et toiletbræt om halsen, blev han mødt af jubel fra et publikum af ludere, lommetyve og skæve bohemer.

Den underholdningssyge Bruno Koschmider ville nok have fældet en tåre, hvis han havde levet endnu og taget en tur nord for grænsen for at opleve torsdagens koncert med Pink i Herning. Det var Schau, sjov og saftspændt underholdning i yderste konsekvens.

Den amerikanske sangerinde ankom susende i en elastisk trapez, og hun sluttede fabelagtigt af med et sindrigt wire-stunt, hvor hun svævede på kryds og tværs af den store arena og gjorde de bagerste rækker til centrum for løjerne. Det skete i selskab med punkpop-glansnummeret ”So What”, hvor både stridsøksen og refrænet er skarpslebent. Det var et brag af en finale.

Men desværre bragede sangerinde og band også ind i en massiv lydmur i Herning, hvilket gjorde koncerten til en frustrerende oplevelse.

Jeg har ikke før hørt så rædselsfuld lyd i den ellers akustisk imødekommende arena. Det var værst på langsiderne og lidt bedre på pladsen foran scenen. Men også her var det bas-buldrende og skingre lydmiks fornærmende ringe.

Det hele nærmede sig en nedsmeltning, da Pink holdt åbent øvelokale for

de 15.000 gæster med amatørisk pianospil i gaberballaden ”The Great Escape”. Hun kapitulerede undervejs og lod klogeligt sin keyboardspiller overtage, samtidig med at hun skældte sine lydfolk ud, fordi musikken var forsvundet i hendes eget headset.

Pippi Pink

Men netop her – i nederlagets stund, som ville have fået andre sangerinder til at løbe tudende og knækkede fra scenen – trådte Pink myndigt i karakter og lod sig ikke mærke det fjerneste af modgangen. Hun har noget så sjældent som naturlig karisma, og hendes instinktive reaktioner er charmerende autonome. Da hun til sidst bar sin lille pige ind på scenen, mistænkte man ikke et sekund sangerinden for kynisk spekulation. Og da hun sagde nej tak til en flaske Jägermeister fra en fan og erklærede, at hun mere er til whisky, viste hun vel bare god smag.

Det er nu engang, som hun snerrende synger i sit fantastiske finalenummer: »So what. I’m still a rock star!«

Ja, så sandelig, og en sand original af slagsen.

Pink tramper aggressivt på poppet pænhed i ”U + Ur Hand” med ruskende furie-rock’n’roll, der giver en opadvendt langemand til den flittige scorefyr. Med ”Slut Like You” flirter hun herligt med det vokale sus i Blurs punk-perle ”Song 2”.

Prøv igen

Men grundet den sovsede lyd i Herning-arenaen, stod en stribe ballader stærkest ved den knap to timer lange koncert.

”Just Give Me a Reason” stak ud med sine bristefærdige og følsomme forhåbninger. ”Fuckin’ Perfect” leverede et sødt knockout med et rørende refræn, og ”Try” lokkede med mundret og effektiv rock-poesi:

»Where there is desire/There is gonna be a flame/Where there is a flame/Someone's bound to get burned/But just because it burns/Doesn't mean you're gonna die/You've gotta get up and try try try.«

Pink prøver, og hun lykkes ofte med en både slagkraftig, fysisk og smuk koreografi, som da hun tegnede reb-akrobatik i ”Try”. Eller da hun svævede fortabt rundt i armene på sine mandlige dansere i en o.k. udgave af Chris Isaaks croon-mirakel ”Wicked Game”.

Den 33-årige Pink har taget 12 runder i et liv med stofmisbrug, brudt hjem, separationsgift og pladeselskabsslagsmål, og hun står stadig op. Nu som mor og tilsyneladende mere fast på benene end nogensinde.

Baghjul til Britney Spears

Det er den femte optræden med den viljestærke solist, jeg har oplevet i Danmark, og koncerten var showmæssigt mere spektakulær og formfuldendt end set før. Forestiller man sig en turnédag uden lydkoks, forsvinder de gamle generationsrivalinder, Britney Spears og Christina Aguilera, fuldstændigt i støvet fra seje Pinks hjulspin.

Havde Koschmider i sin tid haft valget mellem hende og de lysegrønne Beatles, havde han helt sikkert engageret den tatoverede punkpop-tøs til at underholde sit tvivlsomme klientel i Indra og Kaiserkeller.

Anmeldelse: Pink, Parken, København

25-07-2010: Upåklagelig - men temmelig afprøvet - underholdning fra pop-provoen Pink, der på ny er oppe på kæphesten efter et farligt scenestyrt.

Læs artikel

Anmeldelse: Pink (Forum, Frederiksberg)

08-11-2009: Ligesom Britney kom Pink til byen med et cirkus-show. Men Pink kan synge, og hun er en snerrende og vital entertainer. Uden at være fejlfri.

Læs artikel

Anmeldelse af LCD Soundsystem - The Long Goodbye - Live at Madison Square Garden

10-06-2014: Afslutningskoncerten med populært danseband er nu endelig blevet til en udgivelse. Læs artikel

Anmeldelse: Mø skød sig op blandt stjernerne

11-04-2014: Stjernestund: Danske Mø gav en uovertruffen koncert, der ikke efterlod tvivl om hendes enorme potentiale. Læs artikel

Anmeldelse af Jenny Wilson i Østre Gasværk, København

13-11-2013: Dårlig lyd og respekt for de uskrevne sociale spilleregler kom i vejen for en dansefest. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...