Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Phil Collins - Face Value | musik.guide.dk

Ingen ville savne Phil Collins

Phil Collins fra Genesis blev i 1980’erne en solosucces og siden lagt for had.

Pop
Phil Collins
Face Value
Atlantic/Warner Music

Pop
Phil Collins
Both Sides
Atlantic/Warner Music

For 35 år siden udgav Phil Collins sit første solo-album, ”Face Value”. Han var i forvejen medlem af Genesis, der med Peter Gabriel som forsanger var et eksperimenterende rockband. Efter Gabriel sagde farvel i 1970’erne, blev trommeslageren Collins forfremmet til sanger, og Genesis blev mere poleret og en større kommerciel succes.

”Face Value” var Collins’ skilsmisseplade, og med hittet ”In The Air Tonight” fik ekskonen klar besked: Hvis hun var ved at drukne, ville han ikke hjælpe. Solopladen blev en millionsællert i USA og Europa, og der fulgte en stribe kommercielt set meget imponerende år. Succesen fortsatte i stor stil frem til ”Both Sides” i 1993.

Siden kom det frem, at mange kolleger havde det svært med personen og musikeren Phil Collins. Blandt hans kritikere var Jimmy Page fra Led Zeppelin og Roger Waters fra Pink Floyd, to stjerner, der også har skilt vandene. Collins’ prioritering som solist af pop, soul og blød rock fik ligeledes kolleger til at lægge afstand. Collins havde trods alt som trommeslager i Genesis turdet eksperimentere.

I 2011 meddelte Phil Collins, at han på grund af en nedbrudt fysik måtte indstille karrieren. Den britiske avis The Daily Telegraph citerede ham for at sige:

»Jeg kvitter musikken, og ingen vil savne mig.«

Skilt tre gange

Phil Collins var på det tidspunkt blevet skilt for tredje gang, sloges videre med et dårligt helbred og var ved at drikke sig ihjel. Men i 2015 sagde han til magasinet Rolling Stone, at han ikke havde drukket i tre år og var klar til at gøre comeback.

I første omgang gælder det to genudgivelser med ekstramateriale – demo- og liveoptagelser – uden regulær bonusværdi. ”Both Sides” er en påmindelse om, at Phil Collins i 1990’erne var endt som en uopfindsom og ufarlig solist, der var blottet for selvkritik. ”Face Value” er mere interessant. Genudgivelsen minder om, at Collins i 1981 brød ud af rammen for, hvad man – Genesis-fans og rockfolket – forventede af ham. Han opsøgte soul, funk og pop – og desværre The Beatles’ syrede ”Tomorrow Never Knows” i en gumpetung fortolkning.

Phil Collins hyrede blæsere, strygere og stærke instrumentalister som Alphonso Johnson, Daryl Stuermer og Eric Clapton, og han fik den tids stjerneproducer Hugh Padgham om bord.

”In The Air Tonight” er stadig momentet – et musikalsk vredesudbrud. Resten af pladen er frem for alt godt håndværk med ”The Roof Is Leaking” som et tænksomt stoppested og ”I Missed Again” og ”This Must Be Love” som et par popsange af den iørefaldende slags, som Phil Collins siden forsøgte at gentage i det uendelige.

Anmeldelse af Michael Jackson - Xcape. Deluxe Edition

09-05-2014: Popkongen: Det nye Michael Jackson-album, der består af otte numre, som bygger videre på gamle indspilninger, byder på en troværdig kvalitet og høj underholdningsværdi. Læs artikel

Anmeldelse af Cliff Richard - The Fabulous Rock ’n’ Roll Songbook

18-11-2013: Cliff Richard udgiver sit album nummer 100. Det er et dårligt produkt. Læs artikel

Anmeldelse: Vågn op, dette er Madonnas liv

24-03-2012: Der er på ”MDNA” både hilsner og hug til eksmanden, men Madonna rusker også op i sig selv. Læs artikel

Anmeldelse: The Smiths: Complete

03-12-2011: Rock/pop: The Smiths udgav med stor succes album og singler i et hæsblæsende tempo i 1980'erne og gik så i opløsning. Men musikken virker stadig utroligt stærk. Nyt stort bokssæt gemmer på både lp'er, cd'er og vinylsingler. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...