Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Peter Sommer (Performance House, Silkeborg)

<p> Peter Sommer optrådte som selvsikker frontmand ved turnéstart i Silkeborg. </p>

Performance House, Silkeborg

Peter Sommer

Fredag aften

Den pladeaktuelle trubadur Peter Sommer har udviklet sig kolossalt som frontmand for sit liveorkester. Fra at gemme sig blandt de øvrige musikere og ind imellem optræde direkte selvudslettende fremstår han i dag som en selvsikker sanger, der har overskud til at joke mellem sangene og føre sit band sikkert gennem både stille og larmende passager.

Det kom tydligt til udtryk, da han fredag aften begyndte en længere turné med en velbesøgt koncert i Silkeborg.

Snerrende vokal

Ind imellem med den akustiske guitar i hånden, andre gange med hænderne dybt begravet i jakkelommerne som Oasis-sangeren Liam Gallagher snerrede han sig gennem de mest rockede numre fra det nye album ”Til rotterne, til kragerne, til hundene”, som var det naturlige omdrejningspunkt i koncerten.

Lyden af Oasis

Manchester-gruppen Oasis gav da også genlyd i albummets titelnummer, som sangeren åbnede koncerten med.

Sangen var drevet frem af skærende guitarer, som vækkede selv de mest åndsfraværende koncertgæster i baren.

Tempoet på singlen ”Hærværk” var sat i vejret, men øjeblikket efter skruede bandet ned igen med en nærmest nøgen version af ”Hvad sker der i dit hoved”.

Alsidig optræden

Peter Sommers fans kan i det hele taget se frem til en række alsidige koncerter rundt i landet gennem den kommende tid. I Silkeborg fik vi naturligvis de populære radiosingler ”Rødt kort” og ”Sandhed # 502”, mens også ”Øst/vest” og ”8660” fra tiden i duoen Superjeg.

Selv den finurlige ”Tavs når andre skriger”, som sjovt nok ikke fandt vej til den nye plade, blev der plads til i sættet, inden Peter Sommer lukkede festen med aftenens eneste elektroniske indslag ”Chancetur”, som også afrunder albummet.

Nye fælge

Peter Sommer og band viste koncerten igennem stort overskud til at omarrangere sangene i forhold til albumversionerne. Den evne kom stærkest til udtryk på radiohittet ”Valby Bakke”, som kickstartede sangerens solokarriere i 2004.

»Den her sang har fået nye fælge,« annoncerede Peter Sommer, som ledte sit band ind i mørk og rocket version af sangen.

At han øjeblikket måtte tage sig til hovedet i frustration over at have glemt dele af teksten, er en anden sag.

Peter Sommer

”På den anden side” (2004)

”Destruktive vokaler” (2006)

”Til rotterne, til kragerne, til hundene” (2008)

Turnéplan

  • 8. november Sønderborghus, Sønderborg
  • 15. novemberPumpehuset, København
  • 20. november Train, Århus
  • 21. november Skråen, Aalborg
  • 22. novemberForum, Horsens
  • 28. novemberTapperiet, Køge
  • 29. novemberPosten, Odense
  • 5. decemberKielgasten, Holstebro
  • 13. decemberKulisselageret, Horsens

www.petersommer.dk

Anmeldelse: De Eneste To (Vestergade 58, Århus)

06-05-2010: Simon Kvamm og Peter Sommer holder sammenskudsgilde under navnet De Eneste To. Duoen lykkes med det meste.

Læs artikel

Anmeldelse: Tina Dickow: True North

13-12-2011: Filmen/koncertoptagelsen ”True North” kan markere et afgørende vendepunkt for Tina Dickow. Sangerinden viser mod og eventyrlyst i selskab med DR UnderholdningsOrkestret. Læs artikel

Anmeldelse: Agnes Obel (Jazzhouse, København)

21-02-2011: Alvorsfuld melankoli og tyste moderne måneskinssonater: Det kan umuligt sælge. Medmindre man hedder Agnes Obel. Læs artikel

Anmeldelse: De Eneste To (Århus Rådhus)

27-08-2010: Peter Sommer og Simon Kvamm rammer rigtigt som De Eneste To. Ind imellem gik der dog for meget Nephew i den uofficielle åbning af Århus Festuge. Læs artikel

Anmeldelse: Tina Dickow og Steffen Brandt (Roskilde-Hallerne)

09-05-2009: To af dansk musiks kommercielle giganter har slået sig sammen, og Steffen Brandt og Tina Dickow synger så selv verdens ulykkeligste mand må live lidt op.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...