Neil Tennant (tv.) og Chris Lowe samarbejder med Johnny Marr og Brian Higgins på det nye album "Yes". Foto: AP/Jan Bauer
Den britiske popduo Pet Shop Boys er den 23. marts klar med nyt album. Yes!
Johnny Marr, der er blevet verdensberømt for sin strengeleg i 1980'erne i The Smiths, spiller guitar. Yes!
Pet Shop Boys og Marr, der har spillet med bl.a. Bryan Ferry, The The, Talking Heads og Modest Mouse og senest The Cribs, spiller sammen indtil flere gange på det kommende album. Yes, yes.
Derudover arbejder duoen sammen med strygerarrangøren Owen Pallett, der allerede har gjort opmærksom på sig selv i rock- og popkredse.
Han har bl.a. samarbejdet med Arcade Fire og The Last Shadow Puppets.
Endelig samarbejder den britiske duo på tre numre med producerteamet Xenomania - med Brian Higgins i spidsen.
Han har arbejdet sammen med bl.a. Girls Aloud og Gabriella Cilmi - og skulle have produceret det nye album med Franz Ferdinand. Den skotske gruppe endte dog med at bryde samarbejdet.
Sangene på Yes
Studiealbum
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



