Outlandish: Sound of a Rebel

Outlandish

Sound of a Rebel

Sony Music

Det er fuldt legalt at bruge popmusik som løftestang for dybt personlige udfald og politisk mission - for det skønne ved pop er, at genren ikke er særlig tynget af hverken konventioner, berøringsangst eller sippede lyttere.

Men jeg skal så heller ikke lægge skjul på, at trioen Outlandish med den multikulturelle baggrund har benyttet denne udvidede ytringsfrihed til at lancere så sammenbidt politisk agitation - som jeg er ganske uenig i - at cd’erne har trukket støv på mine reoler efter indledende lyt.

Mainstream-rebel

Personligt ånder jeg altså lettet op og bliver ganske begejstret for gruppens fjerde studiealbum, hvor titlen er et af de få små-kontroversielle elementer. Den holder nemlig ikke rigtig. For er man blandt dem, der netop vil høre ”lyden af en rebel”, er det snarere på gruppens tre foregående album, man kan sætte næsen op efter lugt fra det revolutionære krudt.

”Sound of a Rebel” er derimod nærmest 100 procent flødelækker og pletfri produceret poppet hiphop-soul, hvor de potentielle hits kæmper hårdt om pladsen forrest i køen.

Eneste minus er faktisk, at lyrikken fra at være overvejende forbitret nu er endt i meget tilbagelænet feel-good-snit. Sine steder er det endda decideret intetsigende.

Rock’n’R&B

Det melodiske udråbstegn først på albummet, ”Rock All Day”, er netop hoppet helt over i den rene livsglade festmusik i form af en smidig R&B-slagsang.

Det er nok resultat af Outlandish’ nyere kapitel, hvor det storsælgende band har været ved at kvæles i elendig kommunikation og tyngende succes i en grad, så gruppen til sidst valgte at skrotte halvandet års arbejde. Dermed kunne de begynde på en frisk som en mere nyforelsket enhed: ”Where do we go from here my baby?/Underground or crossover maybe/Left right left my way or the highway/Better yet whatever makes me feel good”.

Jo, gruppens karma er mere udadvendt, og trioen lader både den dunkle undergrund og det lyserøde himmerige glide ud af fokus en stund. I stedet lover de en gang ”Rock All Day” for fuld festskrue, og albummet har sågar tilløb til humor, hvilket har været en klar mangelvare på de foregående plader. En forunderlig udvikling: Kan det ende med, at vi en dag ser Outlandish-fyrene med svingende fadøl og tungen ud ad munden på scenen på Roskilde Festivalen?

Næppe. Men ellers kunne noget af det musikalske skyts hentes fra ”Sound of a Rebel”.

F.eks. den letløbende og reggae-kulørte ”Let off Some Steam” eller den electro-krasse ”The Emperor’s New Beat” om den svigefulde og kyniske pladebranche.

Smerte af guld

Outlandish slipper også godt fra en gendigtning af Neil Youngs ”Heart of Gold” (titelnummeret ”Sound of a Rebel”). Men guldet graves ikke mindst frem i to håndspillede hiphop-ballader med mægtige omkvæd: Den lysende optimistiske ”Feels Like Saving the World” og den romantiske ”Always Remember”.

Outlandish er ikke ligefrem kommet i mål med det nye album.

Men bandet er kommet videre. Og hvis idéen denne gang har været at droppe de paranoide parader, så flere vil føle sig budt inden for i gruppens musikalske univers, så er missionen i hvert fald lykkedes.