Anmeldelse: Oh Land: Oh Land

POP

Oh Land:

Oh Land

Fake Diamond/A:larm Music

Udkommer på mandag

Oh Land viste med sin hjemmegjorte, lovende debutplade ”Fauna”, at hun var optaget af at skabe særprægede synergier mellem smånørdede elektroniske eksperimenter og mere traditionel popmusik. Desuden demonstrerede hun med sine koncerter, at hun kunne synge ude i virkeligheden og samtidig se godt ud og performe.

At netop danske Oh Land skulle få en pladekontrakt med et internationalt pladeselskab, stod dog ikke skrevet henover ”Fauna”, der hverken blev et slagkraftigt hit herhjemme eller i udlandet.

Men det amerikanske pladeselskab Epic, der udgiver den nye plade uden for Danmark, så særlige kvaliteter i Oh Land alias Nanna Øland Fabricius. Det skete på et tidspunkt, da andre unge kvinder med smag for elektronisk musik rørte på sig, f.eks. britiske La Roux og Ellie Goulding.

Portion dollars

Med et stort selskab i ryggen er det givet, at penge har spillet en rolle under indspilningen. Man kan høre, at der er blevet investeret en god portion dollars i at gøre produktionerne venligtsindede over for både radiostationer, diskoteker og det publikum, der har smag for popmusik.

Hvis man hører ordentligt efter, kan man dog mere end fornemme, at Oh Land har haft pondus til at give arrangementerne noget personlighed. Det opleves straks med ”Perfection”, der vokser fra et sterilt dansebeat til en drømmeagtig tilstand med flere elementer fra klassisk musik.

Pladens to største ørehængere, ”Break The Chain” og ”Sun Of A Gun”, er på hver sin facon meget effektive konstruktioner af velkendte virkemidler fra pophistorien og diverse finurligheder: Lyden af raslende kæder, slagtøj, der luftes, og fingerknips samt vokaler, der synes at komme fra alle mulige retninger.

Oh Land demonstrerer også i de tempoprægede numre en ganske fin evne til at lege lystigt med de engelske gloser: »It is voodoo, you do,« hedder det på den ligefremme synthpopper ”Voodoo”.

Når tempoet sættes ned, som det sker på ”Wolf & I” og ”Human”, virker danskerens omgang med det mest populære musiksprog til gengæld ikke helt overbevisende. Derudover må det konstateres, at lageret med gode ideer virker tømt på sidste del af albummet.

Stadigvæk er det ikke noget problem at konkludere, at Oh Lands amerikanske drøm fungerer i virkeligheden.