Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:
Find mere om:
Pop (valgte)

Nik & Jay (Bøgescenerne, Skanderborg)

Den populære popduo skabte fest i Skanderborg, men der var langt mellem de gode popsange.

Bøgescenerne, Skanderborg

NIK & JAY

Søndag aften

For knap 10 år siden brød Nik & Jay igennem med simple omkvæd, store T-shirts og en selvtillid så stor, at kun teenagepigerne bed på.

Siden tilsluttede deres mødre sig fanskaren, og da Niclas Petersen og Jannik Brandt Thomsen søndag aften optrådte som et af de afsluttende navne på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, blev duoen modtaget af voksne og børn i alle aldre. Ja, hele familier hyldede den populære popduo.

Ikke at der var tale om ”Good clean family entertainment”. Chippendales-effekten var ganske markant, og det var kvinderne på omkring 40, som få timer tidligere havde smidt deres trusser efter 71-årige Tom Jones, der skreg højest, da Nik smed trøjen og blottede tatoveringer og trænede mavemuskler.

Letpåklædte danse-piger

Kun de, som havde mindre børn med på festivalen, var en smule tilbageholdende. Da Nik & Jays letpåklædte dansepiger stillede sig i stripperpositur med bagdelen mod publikum, blev det for meget for en ung mor, som så sig nødsaget til at trække sin datter lidt væk fra de fyldte område foran Bøgescenerne.

Mændene holdt sig ikke tilbage. De piftede af dansepigerne, beundrede hovedpersonernes kvindetække, nikkede på de tunge beats og kunne endda mange af teksterne udenad.

”I freakin’ fucking love ya,” brølede et par modne mænd i murerjakker og fadølsbranderter.

Alle kan følge med

Er jublen så berettiget?

Ja, til dels. Nik & Jay forstår om nogen i den danske popbranche at skabe en fest, og omkvædene i sange som ”Hot” og ”Lækker” er så simple, at alle kan følge med, selv efter fem dages grisefest på Danmarks Smukkeste Festival, hvor larmen fra både højttalere og publikum var så massiv, at duoens ubehjælpsomme tekster om at leve i nuet og lade drømme gå i opfyldelse gled lidt i baggrunden.

”Jeg havde egentlig tænkt mig at være ydmyg. Men fuck det, jeg er for god,” råbte Nik mod slutningen af seancen.

Begrænsninger i skoven

Han og Jay havde dog sine begrænsninger i bøgeskoven.

De 30-årige popstjerner kunne rappe, men ikke synge, og hvis man så bort fra attituden, håndtegnene, modetøjet og gæsteoptrædenerne fra Burhan G. og Morten Breum og ledte efter kvaliteterne i de enkelte sange, var der for lidt at komme efter.

Jo, nyklassikeren ”En dag tilbage” og det seneste hit ”Mod solnedgangen” tæller begge som solide popsange, men de fungerede som undtagelser i søndagens uskønne medley over hits og ligegyldigt lir.

Trængsel bag scenen

Men Nik & Jay blev hyldet som helte, og selv bagved Bøgescenerne ramte duoen bredt.

”Det er fandme noget svineri,” konstaterede en teenagedreng og pegede med sammenbidt mine på duoens vognpark med den blankpolerede Aston Martin som største attraktion.

Pigerne ville endnu tættere på idolerne. De stillede sig tålmodigt i kø i håbet om at få adgang til det hellige backstageområde.

Ikke bare for at få autografer.

”Vi vil ind og kysse dem over det hele,” udbrød en af de forreste i køen.

Anmeldelse: Svenske kærlighedskvaler

14-08-2011: Det svenske popfænomen Robyn skabte en fest i bøgeskoven. Læs artikel

Anmeldelse: Love Shop (Roskilde Festival)

02-07-2011: For 20 år siden floppede Love Shop fælt foran få fremmødte tilskuere på festivalens største teltscene. Læs artikel

Anmeldelse: Marc Almond (RECession, Århus)

09-10-2010: Popstjernen Marc Almond blev svigtet af sit band, da han optrådte som hovednavn på århusiansk festival. Læs artikel

Nyhed: Koncert endte med selvmord

21-08-2010: Forsangeren for et engelsk popband sprang i døden på belgisk rockfestival. Læs artikel

Anmeldelse: Smukfest: Kun to store oplevelser

09-08-2010: For få musikalske oplevelser på festivalen i Skanderborg - ledelse selv skyld i koncert-trængsel.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...