Chanée & N'evergreen: In A Moment Like This

Chanée & N’evergreen:

In A Moment Like This

My Way Music/MBO Group

Til lykke til Chanée & N’evergreen med 4. pladsen ved Eurovision Song Contest, der rettelig burde hedde Eurovision Tv-show Contest.

Det er jo i den bedste sendetid på tv, at denne dyst først og fremmest finder sted, ikke ude på spillestederne.

Det er også meget mere et professionelt show end interessante, originale sange, som år efter år præger disse mange timer i flimmerkassen.

Og alt sammen er glemt af de fleste, når det er blevet slukketid.

The Police-sang

I år ramte den danske duo med deres lille sang så noget, som andre landes dommere kunne lide.

Tre minutter varer ”In A Moment Like This”, der, som andre allerede har bemærket, stjæler meget åbenlyst fra det melankolske musikalske element, som man hørte helt tilbage i 1980’erne på The Polices store hit ”Every Breath You Take”.

Dertil er tilført et af disse karakteristiske overdramatiske blæsevejr-i-håret-Titanic-øjeblikke. Altså hvor i dette tilfælde en dansk duo råbesynger budskabet om, at dette øjeblik er noget særligt.

I flere danske medier blev der op til melodifinalen leget lystigt videre med dette moment – at Chanée og N’evergreen også i virkeligheden var vilde med hinanden.

Professionelle grunde

Det er dog ikke det indtryk, som jeg har fået, når jeg har set dem ved siden af hinanden på tv. Det er heller ikke den følelse, som man sidder med, når man ser fotografierne i cd’ens booklet.

De to er sammen af professionelle grunde, og de har set sejren i det danske melodi grand prix som en vej videre med deres karriere hver især. Hverken mere eller mindre.

Deres professionalisme demonstreres ved, at de på kort tid har formået at indspille et stykke bestillingsarbejde, som nu skal profitere af det momentum, der er blevet skabt med den vellykkede deltagelse i finalen i Oslo.

Men pladen vokser aldrig ud over indtrykket af at være professionelt arbejde.

Alt for gavmildt

De to hovedpersoner og deres bagmænd har alt for gavmildt samlet 14 numre, der som oftest minder om enten grand-prix-sangen eller har et mere balladeagtigt udtryk, som det eksempelvis er tilfældet med ”Everytime I Look Into Your Eyes”.

På blandt andet dén sang synger Thomas N’evergreen lettere hæst som Ivan Pedersen, der engang var populær med Laban, som i det hele taget er et sted at begynde, når man skal beskrive, hvad den sammenbragte duo lyder som.

De går efter en europæisk poplyd, og til tider vedhæfter de lidt glat Bryan Adams-rock, lidt Carlos Santana-rytmer, lidt Erann DD-soul eller lidt dansebeats fra metervarefabrikken, som det viser sig med ”Give Me Back My Heart”.

Aldrig inviteret indenfor

På intet tidspunkt bliver man dog inviteret indenfor i sangene – og får lyst til at slå lejr.

For selv om musikken stort set hele tiden handler om kærlighedens op- og nedture, står der i realiteten ingen følelser på spil, og på intet tidspunkt bliver man præsenteret for en betragtning om livet, der ikke allerede utallige gange er blevet gennemtygget i lignende dansktopsange og tilsvarende numre til det danske og europæiske melodi grand prix.

Videre hver for sig

Hvor er de to hovedpersoner henne om et år?

Jeg tror, at de er videre hver for sig, og at de vil kigge tilbage på 2010 som et år med sjove oplevelser, hårdt arbejde og nogle drømme om gennembrud her og der, der ikke rigtigt gik i opfyldelse.

Men som de synger tilsat semi-eksotiske rytmer: ”Life Goes On”.