Artiklens emner:
Find mere om:
Pop (valgte)

Mange spørgsmål efter dødsfald

<p> Superstjernen, der efterlader sig tre børn og en enorm gæld, tog gennem årene stærk, smertestillende medicin. </p>

Washington

Kloden rundt fortsætter Michael Jackson-fans med at sørge over den omstridte popstjerne, hvis pludselige død har efterladt en lang række ubesvarede spørgsmål, der vil føje nye afsnit til legenden om den 50-årige mand og hans barnesind.

Det er fortsat uklart, hvordan de sidste minutter i en tilværelse med store udsving mellem top og bund forløb. Efter en tre timer lang obduktion kunne lægerne blot fastslå, at Jackson ikke havde været udsat for voldelige overgreb.

Der vil gå flere uger, før dødsårsagen kan fastlægges, skønt meget tyder på et pludseligt hjertestop. Resultatet fra kemiske prøver og neurologiske undersøgelser vil først foreligge i løbet af en måneds tid. Jackson havde taget receptpligtig medicin, men myndighederne afslørede ikke, hvilke smertestillende medikamenter der var tale om.

Natten til lørdag blev sangerens lig overført til et kapel. Familien forlanger, at stedet hemmeligholdes, og den har ikke antydet, hvor eller hvornår manden kendt som ”The King of Pop” begraves.

Panisk opkald


Oprigningen fra Jacksons lejede luksusvilla til Los Angeles' katastrofecenter efterlader et indtryk af panik. En uidentificeret mand bønfalder myndighederne om at sende hjælp så hurtigt som muligt. Der tales om en mand, som ikke trækker vejret, men navnet Jackson nævnes aldrig. I stedet fortælles det, at en læge var den eneste, der så, hvad der skete.

»Nu forsøger han at pumpe mandens bryst, men det udløser ingen reaktioner,« lød det stakåndede budskab over telefonen.

Det var en henvisning til hjertelægen Conrad Murray, der i et par år havde fungeret som Jacksons private læge og for to uger siden blev ansat til at ledsage sangeren til London for at holde ham under observation under det fysisk uhyre krævende program med 50 planlagte koncerter.

Politiet har haft korte kontakter med lægen både torsdag og fredag, og han ventes indkaldt til en længere afhøring. Lægens bil er beslaglagt. Politiet forklarede, at det skete, fordi bilen kunne rumme medikamenter eller andre ting, der kunne bidrage til en fuldstændig opklaring af sagen.

Farlig medicin


Under en razzia på Jacksons Neverland-ranch inden retssagen i 2005 beslaglagde politiet en række sprøjter og den stærke, smertestillende Demerol-medicin. Demerol betragtes som uhyre effektiv mod de rygsmerter, som sangeren ofte led af, men det er også en farlig medicin. Blandes Demerol med andre medikamenter, kan resultatet blive livstruende bivirkninger som åndedrætsbesvær og hjertestop.

Jacksons familie og hans tre børn holder sig uden for offentlighedens søgelys. Det er uklart, hvem der vil få forældremyndigheden over den 12-årige Prince og den 11-årige Paris, som Debbie Rowe er mor til. Den 7-årige Prince Michael fik Jackson med en kvinde, som aldrig er blevet identificeret.

Debbie Rowe fraskrev sig forældreretten til sine to børn ved skilsmissen i 1999, men forsøgte senere at få den tilbage. Kræver hun nu børnene udleveret, kan det udløse en længere retssag. Biologiske forældre har traditionelt store muligheder for at få tilkendt forældremyndigheden i Californien.

Økonomisk kaos


Michael Jackson efterlod ikke kun sine tre børn, men også et økonomisk kaos som resultat af en virksomhed, der var lige så modsætningsfyldt som sangerens privatliv. Han handlede klogt, da han købte retten til The Beatles' musik, men senere måtte en væsentlig del af disse rettigheder overdrages til Sony.

Gennem årene blev der brugt snesevis af millioner på Neverland-ranchen og på advokatsalærer. Resultatet blev en knusende gældsbyrde, som opgøres til mellem 400 og 500 mio. dollars. Indtægterne fra de planlagte koncerter kunne reducere, men næppe afvikle gælden.

Advokat: Jeg advarede


En af Michael Jacksons advokater, Brian Oxman, hævdede i flere interviews, at han havde forudset popstjernens død. Han havde advaret familien mod overdreven brug af smertestillende medicin.

»Jeg kender ikke dødsårsagen, men jeg frygtede, at det ville ske, og nu står vi så her,« forklarede Oxman.

Sørgende fans valgte at ignorere henvisninger til muligt misbrug og påmindelser om de belastende retssager. Tusinder fortsatte med at strømme til familiens kvarter i Los Angeles for at lægge blomster og aflevere budskaber om deres kærlighed til idolet.

Liz Taylor knust


Elizabeth Taylor, der var så nær ven med Jackson, at et af hendes bryllupper blev holdt på Neverland, forklarede, at hun var ved at forberede en rejse til London for at se det nye show, da hun hørte den sørgelige nyhed.

»Mit hjerte og mit sind er knust. Jeg kan ikke forestille mig tilværelsen uden ham.«

Diana Ross, der var med til at lancere Jackson-familiens karriere i 1969, sagde, at hun ikke kunne holde op med at græde.

»Jeg kan slet ikke fatte det. Mit hjerte gør ondt.«

Lisa Marie Presley afslørede i en længere e-mail, at sangeren for 14 år siden havde fortalt om sin frygt for at dø i en ung alder under tragiske omstændigheder, præcist som det skete for hendes far. Lisa Marie og Michael var gift i 19 måneder. Mange så ægteskabet som et pr-nummer, men Presley fastholder, at kærligheden var ægte.

Fra Det Hvide Hus oplyste en talsmand, at præsident Obama betragtede Jackson som en strålende stjerne, hvis tilværelse ikke desto mindre havde sørgelige og tragiske facetter. Medlemmer af Repræsentanternes Hus ærede Michael Jacksons minde med et minuts stilhed.

Obduktionen af Michael Jackson har ikke afsløret dødsårsagen

Det er uklart, hvad der nu sker med hans tre børn. Moderen til den yngste søn er aldrig identificeret.

Nyhed: Michael Jackson flirtede med døden

25-06-2010: I dag er det et år siden, at King of Pop døde. I året, der er gået, er der kommet mere og mere klarhed over de sidste dage af hans liv.

Læs artikel

Nyhed: Planer om gigantisk Jackson-museum

03-06-2010: Planerne om et museum over popikonet til 1,3 mia. kr. bliver måske realiseret allerede næste år.

Læs artikel

Nyhed: Ny Jackson-sang lækket på nettet

04-01-2010: En hidtil ukendt sang med Michael Jackson og Lenny Kravitz dukkede i weekenden op på YouTube. Hør den her.

Læs artikel

Nyhed: Pop-kongen blev aldrig voksen

27-06-2009: Michael Jackson vil blive husket som 1980'ernes store idol og en af musikbranchens største kommercielle succeser. Men hans karriere gik reelt i stå i 1990'erne, og han formåede aldrig at blive en voksen popstjerne.

Læs artikel

Nyhed: Manden, der steg så højt

27-06-2009: Dødsfald: Reaktionerne på Michael Jacksons pludselige død svinger mellem sorg og vrede. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...