Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Michael Jackson: Michael | musik.guide.dk

Michael Jackson: Michael

Trods lyspunkter viser "Michael", at Jackson de sidste år af sit liv ikke fandt nye udtryksmåder.

POP

Michael Jackson:

Michael

MJJ Productions/Sony Music

UDKOMMER I DAG

Albummet begynder med en katastrofe. De øvrige ni sange er i højere eller mindre grad til at leve med. Så hvis man håbede på et mirakel med ”Michael”, bliver man skuffet.

Pladen dokumenterer, at popkongen var aktiv musiker i de sidste 10 år af sit liv. Men den viser også, at han ikke formåede at forny sig eller forædle sine kvaliteter som sanger og sangskriver i perioden 2004-2009, hvor de oprindelige optagelser typisk er fra. Siden Jacksons død har forskellige producere færdiggjort numrene.

Hvor er Jackson?

”Hold My Hand” lyder budskabet i den indledende duet med Akon. Jeg vil ikke en gang røre denne sang iklædt popkongens berømte glimmerhandsker. Hvor er hovedpersonen henne i denne produktion? Hvis det i det hele taget er popkongen?

Denne usikkerhed tager man i første omgang med til oplevelsen af de andre sange. Men efter at have hørt albummet flere gange, er jeg overbevist om, at det er stjernen, der giver lyd fra sig på numre, der har et slægtskab med Michael Jacksons to sidste regulære studiealbum, ”Dangerous” fra 1991 og ”Invincible”, der udkom i 2001.

Det mere end godkendte dansenummer ”Hollywood Tonight” får bl.a. spændstighed af Jacksons stærke beatbox-præstation, ”(I Like) The Way You Love Me” løftes charmerende af en fin vokal harmoni, mens ”Keep Your Head Up” finder en udmærket poppet balance mellem det vedkommende og højstemte. At kalde sangens skikkelse en slags gentagelse af ”Heal The World” vil dog ikke være nogen overdrivelse.

Samme deja-vu

Med ”Monster” har Michael Jackson og producere tydeligvis stilet efter at finde synergien mellem rock og rap. Det går nogenlunde, indtil den fallerede hiphopstjerne 50 Cent skal præstere en omgang speedsnak.

Så er der mere fuldkommenhed over det rockede samarbejde med Lenny Kravitz på ”(I Can't Make It) Another Day”. Igen kan man dog konstatere, at stilen mest af alt peger tilbage til den rockvision, som Jackson havde på næsten 20 år gamle ”Dangerous”.

Samme slags deja-vu får man med den i øvrigt skarpe popsang ”Breaking News” og den anderledes blide ”Best Of Joy”, som var et af de sidste numre, som den amerikanske sanger arbejdede med. Det er hver især udmærkede numre, men det er i den grad også produktioner, der minder om noget, der var engang.

Men der skal nok vise sig at være salg i denne og sikkert også kommende udgivelser. For som hovedpersonen synger:

»Everybody wanting af piece of Michael Jackson«.

Anmeldelse af Michael Jackson - Xcape. Deluxe Edition

09-05-2014: Popkongen: Det nye Michael Jackson-album, der består af otte numre, som bygger videre på gamle indspilninger, byder på en troværdig kvalitet og høj underholdningsværdi. Læs artikel

Nyhed: Sony udgiver Jacksons ukendte sange

02-08-2010: Michael Jackson gemte på sin harddisk en lang række sange, som aldrig tidligere er udgivet. Læs artikel

Nyhed: Popkongen omsætter for milliarder

22-06-2010: Et års tid efter Michael Jacksons død bliver regnskabet gjort op. Omsætningen har været massiv. Men der er store regninger at betale.

Læs artikel

Anmeldelse: Michael Jackson: Michael Jackson's This Is It

23-10-2009: Den nye Michael Jackson-udgivelse stinker af hurtige penge. Der er stort set tale om et opsamlingsalbum, forklædt som noget nyt.

Læs artikel

Nyhed: Michael Jackson flirtede med døden

25-06-2010: I dag er det et år siden, at King of Pop døde. I året, der er gået, er der kommet mere og mere klarhed over de sidste dage af hans liv.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...