Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Mbongwana Star - From Kinshasa | musik.guide.dk

Stopfodring af fantasien

Mbongwana Stars debutalbum er fascinerende.

Pop
Mbongwana Star
From Kinshasa
World Circuit

Det er blevet en uendeligt lang diskussion, om betegnelsen verdensmusik – world music – skal fungere som en ramme om musik, der kommer fra bl.a. Afrika.

Fortaleren kan påstå, at betegnelsen med årene er blevet lig med nem forbrugeroplysning og en salgsfaktor: ”Nu skal vi høre varmblodig musik, der swinger på en fascinerende facon”. Kritikere vil kunne påstå, at betegnelsen stinker af imperialisme og kolonisering: ”Nu skal vi hvide europæere fortælle jer sorte afrikanere, at jeres forskelligartede musik kan placeres i én generaliserende papkasse, mens europæisk og amerikansk musik kan få så vidt forskellige prædikater som rock, pop, soul, punk, hiphop osv”.

Få sikre informationer

Der er en anden måde at gøre det på: at tage musikken, for hvad den er, uden at skele til afsenderadressen. God? Eller dårlig?

Mbongwana Star består af ældre som unge musikere, ikke mindst Coco Ngambali og Theo Nsituvuidi fra Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo og den irskfødte Liam Farrell, der før har dyrket såvel hiphopgenren som afrobeat-stilen sammen med en af den genres legender, Tony Allen.

Præcis hvordan albummet ”From Kinshasa” er blevet en realitet, står hen i det uvisse. På pladeselskabets hjemmeside konstateres det: »Vi ved stadig meget lidt om Mbongwana Star.«

Undskyld, det er vel netop pladeselskabet, som skal give klar besked, og man kan sagtens få den mistanke, at pladeselskabet indtil videre netop vil lade myterne vokse ved hjælp af musik, fotos, musikvideoer og forlydender om de congolesiske medvirkendes fortid som gademusikanter.

Den slags historier er hørt (alt for) mange gange før og bliver som regel slugt råt på de europæiske breddegrader.

Hold i stedet fokus på debutalbummets kvaliteter. Det er forrygende godt produceret fra begyndelse til slutning, arrangementerne er prægede af opfindsomhed og tyngde, og den groovy tur fra sang til sang byder på masser af variationer.

”Shégué” rummer et særegent vokalt pingpong, som er uovertruffent, mens stemningen veksler mellem det inviterende og frastødende.

Tyktflydende konsistens

”Nganshé” har en gennemgående skiftevis fascinerende og enerverende lyd, der følger i hælene på vokalisternes dramatiske sangforedrag, mens ”Masobélé” og ”Kimpala” har samme slags tyktflydende, iørefaldende konsistens som britiske Massive Attacks tungsindige, triphopprægede stunder på album som ”Mezzanine” og ”100th Window”.

Det går herefter fra skygge til sol på ”Coco Blues”, mens vibrationerne på ”Suzanna” skaber billeder af et hektisk menneskemylder.

Mbongwana Star kreerer musik, som skærper sanserne og stopfodrer fantasien, og efter hver gennemlytning skal man lige have pulsen ned. Men man er blevet afhængig og vender tilbage.

Anmeldelse: Bobby Womack: The Bravest Man in The Universe

16-06-2012: Bobby Womack hjælpes på nyt album godt på vej af Damon Albarn fra Blur og Gorillaz. Læs artikel

Anmeldelse: Karen Mukupa: Human

02-04-2012: Karen Mukupa trækker i sine rødder og finder guld i det sorte muld. Læs artikel

Anmeldelse: Feist: Metals

05-10-2011: Feist fik sit store gennembrud med albummet ”The Reminder” og sangen ”1234”. Nu er hun tilbage med en stærk plade med fine referencer til Kate Bush, Joni Mitchell og Neil Young. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...