MGMT: Congratulations

MGMT: Congratulations

Sony Music

MGMT har svært ved at leve op til den massive hype, der omgav duoen omkring udgivelsen af det vellydende og svært melodiøse album ”Oracular Spectacular” (2008).

Den amerikanske duo skuffede på Roskilde Festival for to år siden, da talrige danske fans blev spist af med skrabede versioner af stærke hits som ”Time To Pretend”, ”Electric Feel” og ”Kids”, og ingen steder på den aktuelle albumopfølger, ”Congratulations”, når de to amerikanere det høje niveau, som prægede deres første album som MGMT.

Titlen på åbningsnummeret ”It's Working” er noget af en påstand, for sangen buldrer af sted - blottet for fortidens finesse - og er i bedste fald ligegyldig. ”Song for Dan Treacy” lyder som en kasseret sang af danske Oh No Ono, og albummet begynder reelt først med den tredje skæring, ”Someone's Missing”.

Ny producer

Newyorkerne Ben Goldwasser og Andrew VanWyngarden udgav et enkelt album som The Management i 2005, inden de skiftede navn til MGMT og brød igennem med ”Oracular Spectacular”.

Sangene blev løftet af den legendariske producer Dave Fridmann, der med stor succes har forsynet bands som Mercury Rev og The Flaming Lips med et storladent, psykedelisk udtryk. Det nye album er produceret af MGMT selv sammen med den tidligere Spaceman 3-guitarist Peter Kember, der er bedre kendt under kunstnernavnet Sonic Boom og har samarbejdet med respekterede bands som Stereolab og Yo La Tengo.

Det nye hold fungerer knap så godt - MGMT får simpelt hen for lidt ud af Peter Kembers kunnen.

Der er flere gode sange på ”Congratulations”, men ingen af dem foldes ordentligt ud. Heller ikke det før omtalte lyspunkt, ”Someone's Missing”, der fader ud, netop som duoen får deres velkendte vokalharmonier til at lette.

Synger om kollegerne

På ”Brian Eno” synger MGMT om superproduceren af samme navn, og på ”Lady Dada's Nightmare” er popfænomenet Lady Gaga hovedperson i en instrumental passage, der kunne være lydspor til en dårlig gyserfilm.

Kun ”Siberian Breaks”, hvor den gode melodi bæres frem af underspillet elektronik og flot vokalarbejde, fungerer for alvor og minder om, hvorfor MGMT med ét blev så eftertragtede for et par år siden. Den slags er der for lidt af på albummet, og det lover ikke godt for koncerten i Vega i København i december.