Anmeldelse: Liz Green: O, Devotion!

POP

Liz Green:

O, Devotion!

Play It Again Sam/VME

Hendes problem har siden hen været, at hun ikke har kunnet lide at arbejde i et studie. Men det lykkedes til sidst at holde hende inden for murene, og her er hun så med en vokal, der lyder, som om hun savner sin kæreste og forsøger at holde vejret, mens hun synger. Man kunne også forklare sangstemmen med, at hun lyder en hel del som Antony Hegarty, der har en trofast fanskare herhjemme.

Albummets stemninger kommer fra bl.a. blues, jazz, folkemusik og kabaret, og den, som kun elsker guitarriffs, må gå andre steder hen. Liz Green foretrækker at synge, mens hun er omringet af trompet, tuba, saxofon, akustisk guitar og bas.

Næste gang, hun tager sig sammen til at gå i studiet, skal hun overveje at tage en regulær popproducer med sig. Vedkommende vil kunne åbne arrangementerne endnu mere op og skabe bedre variation.