Kate Bush: 50 Words For Snow

Pop-cd

Kate Bush:

50 Words For Snow

Fish People/EMI Music

To album i løbet af ét år.

Man må knibe sig i armen, for den britiske sangerinde Kate Bush har i de forgangne 20 år kun udsendt to album, senest ”Aerial” i 2005. I maj i år udkom ”Director's Cut”, hvor hun dygtigt og originalt revurderede og relancerede numre fra albummene ”The Sensual World” (1989) og ”The Red Shoes” (1993).

Nu udgiver hun et regulært nyt album med syv sange og en spilletid på den anden side af 60 minutter, og hvis man forbinder sne med jul, kunne man blive fristet til at kalde udgivelsen for et julealbum.

Det er mere rigtigt at betragte det som et opus, hvor sneen bliver et afgørende råstof for fortællingerne: »I was born in a cloud, now I'm falling, I want you to catch me«, hedder det på ”Snowflake”.

Sangen handler om snefnug. Men den handler om mere end det. Sangen er en slags betragtning over en verden, som buldrer af sted. Det er så nemt at falde igennem og derfor så vigtigt at have nogen, der kan gribe én.

På ”Misty” bliver en snemand kreeret med øjne og smil. Men efterhånden bliver sangen til historien om et særligt, men også besværligt engangsknald, der forsvandt i tågen.

Unik og ubesværet

Hvorvidt albummets tekster og musik er kommet nemt til Kate Bush, har hun ikke holdt lange foredrag om i pressen. Men der er i hvert fald et overskud og en lethed over albummet. Det ruller af sted, og man bliver grebet af historierne, de ambitiøse arrangementer og en sangstemme, der stadig virker unik og ubesværet.

Da det er så sjældent, at Kate Bush udgiver album, kan det godt opfattes som lidt af en provokation, at det er sangerindens søn, Albert McIntosh, som med drengekorsstemme synger for på første nummer, den halv snes minutter lange ”Snowflake”. Ægtefællen Dan McIntosh spiller guitar, mens Kate Bush spiller piano og bas, og så giver hun lyd fra sig som korsanger.

Så er familien i hvert fald præsenteret!

Men det er ikke slut med julelegene. Den næsten 12 minutter lange ”Lake Tahoe” sættes i gang af to operasangere, før Kate Bush tager over.

Hun er tydeligvis ikke ude i et ærinde, hvor hun ønsker at stjæle al opmærksomhed. Hun har tænkt meget mere i, hvordan stemningerne og oplevelserne fungerer, og så er det værd at bemærke, at hun er meget til stede i musikken ved hjælp af piano og keyboard og som producer.

Dårligt for tog

Den britiske stjernes kunstneriske gavmildhed eksemplificeres i særlig grad på ”Snowed In At Wheeler Street”.

Her synger hun duet med Elton John, der bliver en anelse for teatralsk i sit vokale bidrag. Mindre fra hans side ville have virket som mere. Det ændrer ikke ved, at den stort opsatte sang er en spændende rejse i kærlige møder rundt om i verden og på forskellige tidspunkter i historien.

Oplevelsen får herefter en ny karakter med titelnummeret. Trommer, bas, guitar og keyboard kreerer en repeterende groovy bevægelse, mens den britiske skuespiller Stephen Fry på Kate Bushs opfordring kommer med 50 mere eller mindre fantasifulde relationer til sne:

»Anklebreaker« er en af dem, »Bad for trains” en anden, og dermed lykkes det sørme for Kate Bush at få lytteren til at tænke på DSB.