Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Karl William - Placebo | musik.guide.dk

Anmeldelse af Karl William - Placebo

Karl William laver moderne, overproduceret pop, der nærmest lyder bestilt af P3.

POP/R&B
KARL WILLIAM
PLACEBO
ArtPeople

Vil man som ungt navn være noget på nutidens popscene, er DR’s P3 den almægtige ledvogter, og Karl William har længe været inde i varmen hos radiokanalen.

Det aktuelle debutalbum lyder også nærmest som bestilt af P3, for Karl William falder fuldstændig i ét med tidens toneklang på kanalen: En overproduceret popmusik med syntetisk justering af hver eneste detalje – fra den klichéfyldte brug af autotuner på vokalen til de evindelige ekkoeffekter og den rytmiske regn af pertentligt arrangerede beats.

Han er ikke til salg for risotto, hvidvin og hotelværelser

Læg dertil abstrakte, alvorsfulde og diffust indadvendte bekymringstekster, og så er det næsten uundgåeligt, at musikken ender som ugens ”uundgåelige”.

Radiofoder på alle hylder

I tilfældet Karl William er den aerodynamisk kølige og stereotype r&b/pop- produktion dog ekstra ærgerlig, for man har faktisk indtryk af, at den unge sanger har et vist talent for både en uanstrengt melodi-fornemmelse og for at skrive sange med originalitet og noget på hjerte. Især hvis han med tiden kan tilføje noget udadvendt fortællelyst, vildskab og humor til de foreløbigt meget selvhøjtidelige og navlepillende tekster.

Her og nu er der om ikke andet rigeligt kaloriefedt radiofoder at tage af: Den dvælende hiphop/dub- dunkende ”Ensom”, der som meget andet på albummet skeler til Shaka Loveless. Den omkvædspotente ”Placebo”, der ellers mestendels er oppustet sludder. Og den moderne easy listening i den blødt luksusbumpende ”Tale om noget”.

Anmeldelse af Sia - 1000 Forms of Fear

30-07-2014: Sia Furler prøver at gemme sig for berømmelsen. Veteranen Chrissie Hynde flirter på ny med rampelyset. Læs artikel

Anmeldelse: Fagget Fairys: Feed the Horse, Maria Timm: The Plan, Karen: Stiletto

08-04-2009: Fagget Fairys får fire stjerner for sexfikseret electro-plade. Maria Timm får samme karakter for topmelodisk album, mens Karen må nøjes med to stjerner.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...