Anmeldelse: Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy

Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy

Roc-A-Fella Records/Universal Music

Kanye West er et paradoks.

Han skyder løs med sin egotrippende verbale haglbøsse mod alt fra præsidenter til kolleger, der ikke er halvt så talentfulde. Bagefter må han så ud og undskylde overfor hele banden, og så kommer han måske alligevel til at sige noget, der kan misforstås. Så er hverken han eller vi andre kommet videre.

Alt dette nonsens buldrer løs i sladderpressen på nettet og på tryk, og masser af mennesker aner derfor intet om, at denne velklædte multimillionær med rødder til Chicago er en af de seneste ti års mest interessante og modige skikkelser i hiphop- og popkulturen.

Hans forrige album, ”808s & Heartbreak”, var introvert på en fascinerende poppet måde. Tekstmæssigt var pladen præget af et forlist parforhold og moderens død. Musikalsk var han i ekstrem grad påvirket af britisk synthpop og elektronisk musik i det hele taget. Ydermere var hans vokal på gennemført vis manipuleret godt og grundigt igennem en metallisk auto-tuner.

Fine gæster

Den nye plade har også elektroniske momenter. Men inden for de mest vidtgående rammer for hiphoppen stikker albummet ved hjælp af en masse samples også af i retning af progrock, Motown, countryrock, psykedelisk rock, bongotrommer og heavy metal. Og meget andet.

Den mest nysgerrige Kanye West er på spil, og naturligvis har superstjernen fine gæster som Rihanna, Alicia Keys, Jay-Z, John Legend og Kid Cudi samt komikeren Chris Rock med. Dertil kommer det opsigtsvækkende samarbejde med indierocknavnet Bon Iver. Sådan er West. Der skal ikke være nogen grænser i musikken eller livet.

Kanye West taler på den nye skive igen om, at den sorte amerikanske befolkning stadigvæk - på trods af en sort præsident - bliver behandlet anderledes end den hvide befolkning. Han taler også for et langt bedre uddannelsessystem for alle og spørger til sidst ved hjælp af et sample af spoken word-ikonet Gil Scott-Heron ”Who Will Survive In America”.

Pornostjerne

Naturligvis skal Kanye West også drille kolleger som Kings Of Leon og Celine Dion og lege provokerende med tanken om at blive gift med en pornostjerne.

Det glade vanvid, kunne man påstå. Kanye West har solgt sin sjæl til en djævel, kunne man mene.

Men den store samlede pakke virker altså forrygende godt som en helhed, fordi hovedpersonen yderst intelligent forstår at matche pop og provokationer, og fordi han trods sit store ego aldrig er bange for at lade andre spille hovedroller.