Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Justin Timberlake i Parken | musik.guide.dk

Anmeldelse af Justin Timberlake i Parken

Justin Timberlake kaldte publikum i nationalarenaen for turneens hidtil bedste. Amerikaneren spillede masser af hits og dyrkede med stil og styrke soul, funk og disco.


Pop

Parken:

Justin Timberlake

Tirsdag

Efter ca. en time og 45 minutter stod Justin Timberlake fra Memphis, Tennessee på en lille scene midt ude i menneskehavet. Først spillede han ”Heartbreak Hotel” som en hyldest til en anden Memphis-dreng, Elvis Presley. Så leverede Timberlake ”Human Nature”, et af Michael Jacksons utallige hit, hvorefter han tog fat på en af sine egne store succeser, ”What Goes Around/Comes Around”.

De to andre, The King og The King of Pop, er væk. Men de er bestemt ikke glemt, og det virkede meget passende, at netop den 33-årige Justin Timberlake viste sin respekt for to af de allerstørste i populærmusikkens historie. Han kunne gøre det med en blanding af ydmyghed og god stil, fordi han er en cool fyr og et sjældent stort talent som sanger, danser og performer.

Bringer historien videre

Justin Timberlake, der fik sit gennembrud som medlem af boybandet 'N Sync, vil nok aldrig blive betegnet som lige så unik som Presley og Jackson. De ændrede på få år en masse i musikken på en helt speciel facon. Timberlake er i højere grad den slags popstjerne, der bringer musikhistorien videre med naturtalent, fin forstand og masser af mod, overskud og nysgerrighed: I Parken spillede han lidt rock’n’roll, omfavnede hiphop og rap og præsterede ikke mindst en masse soul, funk og disco. Og han fik såvel sit dybt professionelle band på mere end et dusin medlemmer som langt størstedelen af de 50.000 tilhørere til at swinge med.

”Dette er det bedste publikum på hele turneen,” roste Justin Timberlake.

Meget amerikansk? Måske. Men det virkede fra begyndelse til slutning af den omtrent to en halv time lange koncert inklusive en pause, som om den kortklippede, jakkesætklædte fyr fra Tennessee virkelig nød opbakningen - med publikummet på gulvet som det mest oplagte. Hvilket ikke var så underligt. Der var nemlig ikke en storskærm på hver side af scenen, som mange andre verdensnavne praktiserer, og derfor blev der langt til JT og bandet for dem, der sad højt oppe på sidetribunerne og bagtribunen. Indimellem blev den multifunktionelle kæmpevæg bag bandet på scenen brugt som en storskærm. Men det var for sjældent, og den slags skal trække ned i den samlede oplevelse af en stadionkoncert. I Timberlakes tilfælde kunne det så undre ekstra meget. Da han gav koncert samme sted i sommeren 2007, var hans show med en for lille scene midt for frem for i den ene ende nemlig slet ikke dimensioneret til et stadionformat.

Stærkere i alle facetter

Det var dog langt bedre denne gang med en stor scene i den ene ende og en platform midt i det hele. Men frem for alt var hovedpersonen stærkere i alle koncertens facetter.

Hans overbevisende moves på egen hånd og med dansere, korsangere og musikere var indstuderede, men de kom aldrig til at fremstå mekaniske, og hans vokal var velsmurt og omfangsrig lige fra indledningen ”Pusher Love Girl” til afslutningen ”Mirrors”, begge fra hans seneste udgivelse, ”The 20/20 Experience”, der kom i 2013 i to omgange - og også blev samlet som ét stort opus.

Justin Timberlake blandede dog hele tiden sin nye og gamle musik ind i oplevelsen. I første sæt fik publikum dansedynamoerne ”Rock Your Body”, ”Like I Love You” og ”Cry Me A River” fra solodebutpladen ”Justified” (2002), mens ”LoveStoned”, ”Summer Love” og Prince-pastichen ”Until The End Of Time” blev trukket fra karrierens – indtil videre – mesterstykke ”FutureSex/LoveSounds” (2006).

Håndtryk og glimt i øjet

Andet sæt løftede sig især med ”Drink You Away”, hvor JT spillede guitar, ”Senorita” med solisten på keyboard og ”Let The Groove Get In”, som Timberlake realiserede, mens han på det stykke af den store scene, som var mobilt, bevægede sig hen til platformen, hvor han fik en nærkontakt med publikum, som andre tilsvarende store stjerner ville afholde sig fra. Men Timberlake virkede afslappet og interesseret i at give hurtige håndtryk og levere et glimt i øjet videre til nogle af de tilhørere, der stod tættest på ham.

Med kurs tilbage til den store scene proklamerede den amerikanske solist, at han ville holde gang i festen ved at ”Take Back The Night”. Men især fik han med den hæsblæsende soul-, funk- og discoprægede slutspurt demonstreret sin fascination af og respekt for den sorte musik. Historien har vist, at de færreste hvide sangere kan lykkes med disse genrer. Det gjorde Justin Timberlake i Parken.

Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Se det løbende udvalg af kvalitetsjournalistik på Premiumforsiden. Den første måned som Premium-abonnent er gratis, og der er ingen binding.

Premium

Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Se det løbende udvalg af kvalitetsjournalistik på Premiumforsiden. Den første måned som Premium-abonnent er gratis, og der er ingen binding.

Anmeldelse: Sade (Forum, Frederiksberg)

10-05-2011: Sade Adu viste især sit værd efter den første halve times tid. Der blev skabt højdepunkter med flere af de gamle klassikere. Læs artikel

Anmeldelse: Tom Jones (Store Vega, København)

25-11-2010: Trusse-regnen stilnede, da Tom Jones spillede i Store Vega. Sex-dyret var sat i bur. Gospel-brøleaben Jones var derimod på fri fod. Læs artikel

Anmeldelse af Lukas Graham - Forum, Frederiksberg

29-11-2015: Lukas Graham overbeviste i Forum 10.000 gæster om, at han er tidens store hjemlige poporiginal. Læs artikel

Anmeldelse af Stevie Wonder - Orange, Roskilde

06-07-2014: Der var rørende øjeblikke – men også alt for meget roderi – da Stevie Wonder spillede en sindig søndagskoncert. Læs artikel

Nyhed: Mon stjernen stadig skinner?

17-07-2010: Et af USAs mest succesrige bands i anden halvdel af 1970'erne optræder i Århus. Gruppen leverede hits som ”Shining Star”, ”Fantasy” og ”September”. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...