Josh Groban (Falconer Salen, Frederiksberg)

Falconer Salen, Frederiksberg

Josh Groban

Søndag

Den amerikanske popopera-stjerne og kvindebedårer Josh Groban kan være et noget endimensionalt bekendtskab i studieudgaven, hvor tålmodigheden testes af alt for mange enslydende ballader med stedvis kluntet musical-poesi.

Men frygten for en stereotyp og kedsommelig søndagskoncert forduftede meget hurtigt i Falconer Salen, hvor en gnistrende veloplagt Josh Groban fra begyndelsen bød på et musikalsk afvekslende repertoire. Og så blev det faktisk endnu bedre.

Nærvær

Groban besnærede publikum med sit carpe diem-nærvær, hvor han blandede improvisation og professionelle showbiz-tricks. Han fortalte afvæbnende om sin Tivoli-tur på fridagen forud for koncerten, hvor labskovsen næsten var ved at komme retur ud af munden, da han begav sig op i havens flyvemaskine, Vertigo.

Han efterlyste en fan, der uden for forlystelseshaven havde fortalt Groban en rørende historie om, at fyren fik lavet en tatovering i forbindelse med sin fars død – og at tatoveringen også var inspireret af en Groban-sang.

Fan og stjerne hilste pa hinanden til publikums jubel, og sangeren dedikerede et nummer til islændingen. Senere inviterede Groban et kærestepar og en fødselar på scenen, og alle blev trakteret med vin og en romantisk ballade. Sangeren gav yderligere en duet sammen med en hviderussisk fan. Se, det er underholdning!

Bond-genistreg

Rent musikalsk var vi lige så vidt omkring, bl.a. med et instrumentalt folkemusik-stykke, der smagte af popcorn og emmede af bredformat, og det lunede med en ligeledes instrumental træffer, nemlig McCartneys James Bond-genistreg ”Live and Let Die”, der faldt som en ren energibombe. I andre yderligheder rundede sangeren et luksushjørne med sanselig Bryan Ferry-lignende pop samt lidt verdensmusik og spansk melankoli med højlydt sangria-snøften.

Det var en håndværksmæssig nydelse at opleve Groban svæve frit og ukunstlet gennem sit brede vokale register omgivet af 12 skolede musikere, der kan deres kram, uden at de sidder nørdet med snuden begravet i nodepapir.

Med 24 millioner solgte album på verdensplan kan det egentlig undre, at Josh Groban måtte nøjes med et dansk spillested med kapacitet i mellemklassen. Men de knap 2.000 tilstedeværende kunne til gengæld glæde sig over sidegevinsten med en fornem akustik i det mondæne Falconer, hvor man oven i købet sidder mageligt, og hvor atmosfæren er intim.

Opløftende hit

Det mere og mere livlige publikum blev også forkælet med Grobans signatur-hit - fortolkningen af ”You Raise Me Up” - og her får den alt, hvad orkester og skønsang kan trække af klimaks-snigende opera-dynamik og stryger-susende himmel-hyldest.

Lytteren er nærmest pisket til at vælge side: Er det skematisk og banal Disney-sentimentalitet i et univers af flødebolle-flommet romantik – eller er det spirituelt opløftende og tidløs pop?

Det er det springende kontrapunkt i tilfældet Josh Groban. Når denne lytter hører hans indspilninger, efterlyser jeg, at han bare ind imellem vover at dykke ned fra de romantiske luftlag i den syvende pophimmel, så man kan opleve ham i mere afslappet og personlig øjenhøjde.

Det magter han til gengæld i den grad på en scene.

Englerøsten kom faktisk ned på jorden.

Vi takker.