Joanna Newsom: Have One On Me; Ellie Goulding: Lights; Marina & The Diamonds: The Family Jewels

Joanna Newsom:

Have One On Me

Drag City/VME

Ellie Goulding:

Lights

Polydor/Universal Music

Marina & The Diamonds:

The Family Jewels

679 Recordings/Warner Music

Joanna Newsom har en pointe, når hun synger, at »alle disse sange vil, når du og jeg er borte, leve videre«.

Den amerikanske sanger, sangskriver og harpenist har med sit nye, tredobbelte album kreeret et kunstværk, der på mange måder er ubegribeligt og er levedygtigt langt ud over det sædvanlige. Udgivelsen strejfer mange forskellige genrer, men kan sagtens koges ned til at blive kaldt pop.

Alene teksterne er et kapitel for sig. Lange som fortællinger. Ærlige sine steder, eventyrlige i andre momenter og ofte sjove eller pudsige i poesien: »Honey, you please me, even in your sleep,« synger hun på ”Easy”.

Gjort af samme stof

Den 28-årige Joanna Newsom fra Californien har allerede med sine to forrige studiealbum vist, at hun er gjort af samme nysgerrige og opfindsomme stof som sangskriverikonet Joni Mitchell.

Joanna Newsom sværger til at gå anderledes veje med sin harpe og en sangstemme, der kan have både en poppet enkelhed, en rocket kant, en musicals eventyrlige tonefald og et jazzet raffinement.

Man kunne for nemheds skyld sammenligne vokalisten Newsom med Björk og Kate Bush.

Men Newsom er i virkeligheden mest sin egen, og hun har i en tid, da musikmaskiner mange gange tager over for mennesket, en dybtfølt vision om at udstille musik, der virkelig fremstår menneskeskabt. Og havde hun skåret et par af de 18 sange fra, ville man ikke kunne sætte en lillefinger på det nye opus.

Hypen holder ikke

Sådan har man det ikke med Ellie Goulding. Den 23-årige engelske debutant er af en række smagsdommere udråbt til 2010's mest spændende nye navn i Storbritannien.

Men selv om Goulding kan godkendes som sangerinde, er hun slet ikke nået dertil, hvor hun er i stand til at kreere personlig poesi eller skabe et overraskende musikalsk udtryk.

Blikfanget er ”Starry Eyed”, hvor Goulding huserer med ung glød i stemmen og skolebladspoesi, som nok også skal ramme unge drenge- og pigehjerter på disse kanter.

Et par andre øjeblikke går også an som uforpligtende, underholdende pop, og som solist på verdens største pladeselskab er der som udgangspunkt økonomisk power til at gøre Ellie Goulding til en succes.

Men som et håb for fremtiden fremstår hun på ingen måde.

Vokal power

Marina & The Diamonds, som er et alias for den 24-årige walisiske sangerinde Marina Diamandis, er også blevet udråbt til et stort nyt håb.

Det tæller til frøken Diamandis' fordel, at hun stiller sig an med masser af - næsten drenget - vokal power og stor gennemslagskraft som performer. Alt det vil uden tvivl komme hende til gode på spillestederne.

Ydermere fremstår waliseren som en sjovere og frækkere sangskriver end kollega Goulding.

Desværre er numrenes kvalitet ujævn. Især bliver man træt af de bombastiske produktioner, og hovedperson og publikum ville have været bedst tjent med en ep med de fem-seks bedste numre.