Jonas 'Hymnboy' Petersen er 23-år, dansker og står bag det kristne rockband Hymns From Nineveh. Foto: Finn Frandsen
HYMNS FROM NINEVEH:
HYMNS FROM NINEVEH
Good Tape Records/Playground
ER UDKOMMET
Jonas Haahr Petersen - alias Hymns from Nineveh - dukkede første gang op i nærværende medie i vores kåring af de bedste nye julesange fra 2009. En passende sammenhæng, for den vestjyske sanger gør sig i ømskindede kristne hymner, hvilket jo er håbløst ukommercielt. Skulle man tro. Men publikum efterspørger originalitet og unikke klange. Det er danske Agnes Obel, The Rumour Said Fire og Hymns from Nineveh bevis på.
Hymns from Ninevehs debutalbum dyrker en helt intim og spirituel musik. Enten tryllet frem med de mest simple akustiske virkemidler. Eller med et væld af instrumentale detaljer, som gør musikken eskalerende, så den langsomt folder sig ud som en aftenblomst. Et par af de skønne stunder - ”So Mournful The Elegy, So Comforting the Hymn” og ”Daughter of Zion” - placerer Hymns of Nineveh i udsøgt selskab med islandske múm og danske Choir of Young Believers. På min ønskeseddel: Mindre jomfruelig selvbeherskelse næste gang, tak!
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



