George Michael: Faith

POP

George Michael:

Faith

(deluxe-udgave, 2 cd'er, 1 dvd)

Sony Music

Er udkommet

George Michael brugte første halvdel af 1980'erne i duoen Wham!, der kunne sælge massevis af plader og koncertbilletter ved hjælp af iørefaldende popsange og en fremtræden, der kunne få pigehjerter til at banke.

F.eks. kunne George Michael finde på at optræde i shorts, undertrøje og en frisure, der i den grad var friseret og sat.

I anden halvdel af 1980'erne sagde George Michael farvel til makkeren Andrew Ridgeley.

At det måtte gå den vej, havde han mere end antydet i 1984 med sin sentimentale soloballade ”Careless Whisper”, der havde en anderledes personlig dybde end de danseglade numre, som Wham! havde hittet med. At George Michael til gengæld var i stand til at levere ”Faith” som sit første soloalbum, kom trods alt bag på de fleste.

Et produkt

Wham! blev nemlig af mange smagsdommere betragtet som endnu et udspekuleret popprodukt med to fotogene mænd som blikfang. Men med ”Faith” fik George Michael på imponerende vis fortalt historien om sig selv som en musiker, der turde tage ansvaret, og som formåede at mestre rollen som både sanger, sangskriver og overproducer. Han gjorde det på poppens præmisser. Han ville levere store, stærke hits, der kunne matche den succes, som Madonna, Prince og Michael Jackson oplevede. Og det lykkedes. Også i den grad.

6 af pladens 10 sange endte som succesrige singler. Fire opnåede førstepladsen i USA, mens de sidste to opnåede top fem-placeringer. Dertil kom, at ”Faith” blev hædret med en Grammy for årets bedste album i USA.

Nu, da en deluxeudgave - for første gang - bliver udsendt, opgøres salget af ”Faith” til flere end 20 mio. eksemplarer, og man kan roligt konstatere, at albummet i den grad holder som totaloplevelse og som en fantastisk effektiv og intelligent hitkanon. Det gør naturligvis ikke historien dårligere i Danmark, at størsteparten af numrene blev indspillet i Puk-studiet ved Randers.

Pladen indledes med at splejse en højstemt religiøs tone sammen med det mest hoftevrikkende rock'n'roll-nummer siden Elvis Presley og ligesindedes musikrevolutioner i 1950'erne. I titlen kan man måske nok finde tro og håb, men i den personlige tekst sættes der stort set kun spørgsmålstegn ved mødet mellem to mennesker. Og sådan er pladen også indrettet.

For enhver smag

Hver gang man dykker ned i tekstuniverset til ekstremt iørefaldende numre som ”Father Figure”, ”I Want Your Sex” og ”Monkey”, møder man tvivl og frustration.

Her er et menneske/en ung popstjerne, der blotter sig uden at fortælle det hele meget eksplicit. Derfor fremstår lyrikken stadig med en vedkommende friskhed i dag, hvor alle med blot en smule interesse for musik eller sladder er bekendt med, at George Michael er til mænd og også gerne praktiserer en tur i busken med en fremmed skikkelse for at få lettet trykket.

I slutningen af 1980'erne var den britiske popstjernes homoseksualitet en hemmelighed, og derfor kunne han med ”Faith”-pladen holde fast i mange af Wham!-fansene. Men med pladens miks af mange forskellige stilarter og gradbøjninger af soul, pop og rock havde udgivelsen i stor udstrækning noget for enhver smag, og i udbredelsen af pladen spillede det helt sikkert en rolle, at musik-tv appellerede til masserne i både Europa og USA. Med en opsigtsvækkende musikvideo kunne George Michael, Madonna og Michael Jackson skrue op for salget af single og album.

De tider er forbi. Men ”Faith” holder stadig som et af pophistoriens mest iørefaldende og gennemførte debutalbum for en solist. Det er dog ikke det bedste album med George Michael. Det tredje studiealbum, ”Older” fra 1996, er personlig popkunst i en klasse for sig.